Prisregn over danske ejendomsprojekter

Der var dansk deltagelse i tre af 12 vinderprojekter, som blev hædret torsdag aften ved verdens største ejendomsmesse.
Dan Stubbergaard fra COBE, René Brandt fra NCC Bolig og Thomas Scheel fra Vilhelm Lauritzen kunne stolt fremvise prisen for verdens bedste boligbyggeri. Foto: NCC.
Dan Stubbergaard fra COBE, René Brandt fra NCC Bolig og Thomas Scheel fra Vilhelm Lauritzen kunne stolt fremvise prisen for verdens bedste boligbyggeri. Foto: NCC.

Både Krøyers Plads I og Nyt Hospital Nordsjælland vandt en MIPIM Award på verdens mest betydningsfulde ejendomsmesse, MIPIM, i Cannes, der finder sted i denne uge. Torsdag aften blev Krøyers Plads vinder i kategorien “Bedste Boligbyggeri” og Nyt Hospital Nordsjælland i kategorien “Best Futura Mega Projekt”. Desuden var Vandkanten i Stavanger, tegnet af Aart Architects, også nomineret for bedste boligbyggeri, mens BIGs Manhattan-projekt samt Dokk1 i Aarhus tidligere på ugen blev hædret i anden anledning på messen. Det kan derfor konstateres, at Danmark har sat solide aftryk på dettes års prisuddeling.

Byggebranchens oscar

MIPIM-uddelingen bettagtes som byggebranchens svar på filmverdenens Oscar, og der var stor glæde hos NCC, som nu kan bryste sig af at stå bag verdens bedste boligbyggeri for lejlighederne på Krøyers Plads på Christianshavn.

Sejren i vores kategori viser tydeligt, at med den rette planlægning, så kan bæredygtighed gå hånd i hånd med god arkitektur.

René Brandt Direktør, NCC Bolig A/S

– Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet at vinde med de imponerende projekter, vi var oppe imod. Men det er dejligt og et stort skulderklap, siger direktør René Brandt, NCC Bolig A/S, der har udviklet Krøyers Plads I, og tilføjer:

– Vi har arbejdet meget længe med dette projekt, og sejren i vores kategori viser tydeligt, at med den rette planlægning, så kan bæredygtighed gå hånd i hånd med god arkitektur, siger den awardvindende direktør til Dagens Byggeri.

Krøyers Plads vandt for sin bæredygtige profil i kombination med arkitektur i verdensklasse, og byggeriet er som det første lejlighedsbyggeri i Danmark svanemærket.

Direktør René Brandt fra NCC Bolig, der står bag byggeriet, modtog prisen i selskab med arkitekterne fra COBE og Vilhelm Lauritzen.

Krøyers Plads var oppe imod tre andre boligbyggerier, nemlig Cayan Tower i Dubai, One Central Park i Sydney og Vandfronten i Stavanger.

Relateret indhold