Populært boligkoncept går i jorden i Ølstykke

Byggeriet af Plushusenes nyeste bofællesskab er netop gået i gang og vil fra om et års tid danne hjem for 450-500 mennesker.
Fra venstre: Martin Kring, adm. dir. i Plushusene, tv, by- og erhvervsdirektør Ellen Hvidt Thelle i og adm. dir. i Dansk Boligbyg, Anton Nørgaard.
Fra venstre: Martin Kring, adm. dir. i Plushusene, tv, by- og erhvervsdirektør Ellen Hvidt Thelle i og adm. dir. i Dansk Boligbyg, Anton Nørgaard.

Om Plushusene Ølstykke

  • Bygherre og udlejning: Plushusene Management
  • Bag Plushusene står NREP og M+Invest
  • Totalentreprenør: Dansk Boligbyg
  • Arkitekt: Sweco Architects
  • Landskabsarkitekt: SLA

De findes allerede Hedehusene, Nivå, Ballerup, Tårnby, Køge Nord og Lisbjerg. Nu kommer Plushusene også til Ølstykke:

– Vi kan se, at boligerne i Plushusene og boformen er rigtig god for mange mennesker, som får ekstra glæde og indhold i hverdagen i fællesskab med deres naboer, lyder det fra adm. direktør i Plushusene, Martin Kring, om det nye bofællesskab, hvori der etableres 211 lejeboliger og fælleshus.

Læs også: Ølstykke: River skolen ned og bygger bofællesskab i stedet

Det samlede kvarter kommer til at bestå af rækkehuse i et og to plan samt lejligheder i etageejendomme med elevator. Boligerne etableres i klynger rundt om grønne leverum og med p-plads ved rækkehusene samt på mindre fællesarealer rundt om i bebyggelsen. Centralt etableres et “Byens rum”.

Boligerne varierer i størrelse og imødekommer dermed mange forskellige beboeres behov.

Tegl og beton fra skole bygges ind

Byggeriet planlægges bæredygtighedscertificeret på DGNB Guld-niveau, hvilket kræver omtanke både i forhold til byggeriet og den efterfølgende drift. Et tiltag er derfor at genanvende så meget som muligt i bygge- og nedrivningsprocessen. Eksempelvis bliver tegl fra tage og ren beton fra skolen knust på stedet og indbygget i det nye boligbyggeri.

Plushusene er moderne bofællesskab, der giver plads til både fællesskab og frihed. Visualisering af boligfællesskabet i Nivå.
Plushusene er moderne bofællesskab, der giver plads til både fællesskab og frihed. Visualisering af boligfællesskabet i Nivå.

Boligerne etableres i etaper fra syd mod nord, hvorfor arbejdet med byggemodning og fundering i den sydlige del af grunden allerede er i gang, samtidig med at nedrivning foregår parallelt i nordgående retning forud for byggemodningen her. Dansk Boligbyg forventer at aflevere første etape i efteråret næste år og sidste etape i efteråret 2025.

Offentlig transport, indkøb og natur

Plushusene får en placering lige overfor Ølstykke Bypark med sø og naturlegeplads.

Her kommer beboerne til at nyde godt af den centrale beliggenhed i Ølstykke by tæt på offentlig transport med kun 10 min. til fods til stationen. Der er også kort afstand til indkøbsmuligheder, skole, dagtilbud og fritidsfaciliteter i form af svømmehal, boldbaner, golfklub og rideklub. Desuden er der mange muligheder for naturoplevelser ved Roskilde Fjord, fuglereservatet ved Gundsømagle og Buresø.

De første beboere forventes at flytte ind i Plushusene i efteråret 2024.

Relateret indhold