Det er stadig mere fugl på taget end i hånden. Men hos Danmarks Tekniske Museum drømmer man om at ombygge det gamle Svanemølleværk i Københavns Nordhavn til et levende museum, hvor teknik-freaks kan svælge i state-of-the-art museumstilbud.
Det samlede budget er 850 millioner kroner. Det skriver Berlingske. Og planerne betyder, at museet ønsker at forlade Helsingør, hvor man har haft til huse siden 1969 i Helsingør Værfts tidligere støberi.
Det har ikke i skrivende stund været muligt at få adgang til de tegninger, som Dorte Mandrups tegnestue har stået bag.