Pihl om Nordø: ”Et af de mest komplicerede byggerier i København”

Byudviklingsprojektet Nordø står nu færdigt, og her fortæller adm. direktør i Pihl & Søn om den udfordrende opgave med at opføre 70.000 m2 på begrænset plads og med vand til alle fire sider.
Luftfoto af Nordø.
Bygherren bag Nordhavns nye ø-bydel er PFA Ejendomme, mens Pihlkonsortiet bestående af M.J. Eriksson, LM Byg og Pihl & Søn er totalentreprenør.

Én ø, fem byggefelter, knap 100 underentreprenører og én totalentreprenør. PFA’s ambitiøse byudviklingsprojekt, Nordø, er nået sin afslutning, og det komplekse byggeri har stillet store krav til både styring og udførelse.

Det fortæller Frank Aarslew-Jensen, adm. direktør i Pihl & Søn, her:

– Det er yderst tilfredsstillende at se, resultat af tre års arbejde med Nordø, og jeg er imponeret over den indsats, samtlige parter har ydet.

– Vi har at gøre med et af de mest komplicerede byggerier i København – det gælder for både byggeriets logistik, jordbundsforhold og unikke designløsninger. Nordøs fremdrift har i den grad krævet stærk faglighed og kompetencer indenfor projektstyring – og kvaliteten af håndværket læses tydeligt i projektet, siger han.

70.000 m2 med gemte byggeprojekter

Siden det første spadestik blev taget i 2020, har meterhøje vægge af mursten, glas og stål på alle sider af øen rejst sig over havnebassinet, og nu, hvor Nordø står færdigt, er det, der engang var en gammel asfaltbelagt mole, transformeret til et nyt og levende bykvarter.

Nordøs boliger DGNB-certificeres til guldniveau.

Projektet har bestået af opførslen af 70.000 m2 byggeri, og da Nordø er omgivet af vand til alle fire sider og har et grundareal, der ikke er meget større end tre fodboldbaner, har projektet været et større logistisk puslespil end normalt, fortæller Frank Aarslew-Jensen.

Udfordringen blev skærpet yderligere af, at der i de 70.000 m2 gemte sig flere byggeprojekter; en stor fælles kælder, to luksuriøse lejlighedskomplekser, et hotel med to forskellige overnatningskoncepter og to erhvervsdomiciler, hvoraf det ene var tænkt som et nyt pejlemærke for beboere og gæster, der rejser ind og ud af Københavns havn fra vandsiden.

For at sikre en god og overskuelig arbejdsproces blev Nordø delt op i fem byggefelter, der hver fungerede som sit individuelle delprojekt. For at sikre fælles fremgang på hele ø-projektet mødtes projektcheferne ugentligt for at koordinere samarbejdet og tidsplanen på tværs.

Læs også

Meget mere metro: Mød M5 med 10 nye stationer

Dette gjaldt især leverancer af maskiner og materialer. Byggepladsen havde nemlig kun én vej ind og ud af øen via en lille bro, der forbinder Helsinkigade med Gdanskgade. For at få plads til alle fem byggefelter, skurbyen og Nordøs eneste hovedvej, etablerede konsortiet bl.a. en kofferdam til skurbyen, og allokerede særlige holdepladser til lastbiler og leverancer, som de enkelte byggeledere kunne booke i et fælles system.

Selvom den fælles digitale platform var en stor hjælp, var der dog stadig brug for tæt samarbejde og daglig koordinering af leverancer mellem konsortiepartnerne, fortæller direktøren. For med én hovedtrafikåre, to kørebaner, én bro fra Nordø til fastlandet og ankomst af nye lastbiler ca. hvert 20. minut var det afgørende, at arbejdsgangene var effektive, så den stramme tidsplan ikke skred.

Et tog, der ikke skulle gå i stå

Allerede tidligt i forløbet kunne PFA meddele, at de første lejere til erhvervsejendommene og hotellet var fundet, og det samme gjaldt køberne til de ca. 115 lejligheder, der ligger på første parket til Øresund. Både ejere og lejere på Nordø har haft mulighed for at påvirke, hvordan de ønskede deres lokaler udformet.

For de tre erhvervslejere har det bl.a. betydet, at de havde medbestemmelse på kontorlandskabernes udformning, imens beboerne i de 115 lejligheder kunne vælge mellem forskellige designlinjer og vælge klinker, køkkenskabe, dørgreb, gulve og farven på væggene for at skabe et unikt udtryk i hjemmet.

I nogle tilfælde var Pihlkonsortiet endda nødt til at sadle om, fordi slutbrugernes behov ændrede sig undervejs.

Læs også

Efter fire år: Kommune bevilliger 231 mio. kr. til ny skole

For at sikre en smidig og effektiv proces arbejdede konsortiet for så vidt muligt efter en lineær apteringsproces, hvor der blev arbejdet i stafetagtige skift, så den næste faggruppe stod klar til at tage over, så snart den første var færdig:

– Når først vi gik i gang, var det ligesom et tog, der kører – og det skulle helst ikke gå i stå. Derfor var det afgørende, at vi konstant havde overblik og løbende kvalitetssikrede og koordinerede arbejdsgangene, og derigennem sikrede den kontinuerlige fremdrift på projektet, siger Frank Aarslew-Jensen.

Relateret indhold