Nyt hospitalsbyggeri på vej

Regionsrådet har netop givet grønt lys for et nyt hospitalsbyggeri ved Hospitalsenheden Horsens.
Nye Nord' er blevet godkendt i Regionsrådet og forventes at stå klar i løbet af 2018. Visualisering: Hospitalsenheden Horsens.
Nye Nord' er blevet godkendt i Regionsrådet og forventes at stå klar i løbet af 2018. Visualisering: Hospitalsenheden Horsens.

Et fire etager højt hospitalsbyggeri er blevet godkendt i Regionsrådet, og som forventes at stå klar i løbet af 2018. ‘Nye Nord’ er navnet på det nye byggeri, som opføres på den store parkeringsplads ud mod Sundvej i Horsens. Nybyggeriet bliver på 9100 kvadratmeter.

– Med det nye byggeri får vi ikke bare flere senge og nye operationsstuer. Vi bygger for fremtiden og etablerer nogle helt nye løsninger, der afspejler nye måder at organisere arbejdet på. Blandt andet samler vi vores operationsstuer og bruger nogle af principperne inden for det dagkirurgiske område, så patienterne i mange tilfælde ikke behøver at blive indlagt på en sengeafdeling i forbindelse med en operation, forklarer Thomas Balle Kristensen, administrationschef og chef for byggeri på Hospitalsenheden Horsens.

Vi bygger for fremtiden og etablerer nogle helt nye løsninger, der afspejler nye måder at organisere arbejdet på.

Administrationschef Thomas Balle Kristensen Hospitalsenheden Horsens

Energioptimeret byggeri

‘Nye Nord’ er det største af en række byggeprojekter, som gennemføres på Hospitalsenheden Horsens for i alt 800 mio. kr.

Nybyggeriet er forudsætningen for at gennemføre nogle af de øvrige byggeprojekter. For eksempel skal ‘Nye Nord’ gøre det muligt at renovere hele højhuset og udvide Akutafdelingen på hospitalsenheden.

Byggeprojektet udbydes nu i totalentreprise, og selve byggeriet er berammet til at gå i gang i november 2017. Byggeriet er energimæssigt optimeret og opføres i Energiklasse 2020.

Relateret indhold