Den nye DS/INF 1990 Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner giver retningslinjer for fastlæggelse af konsekvensklasser i henhold til eurocodes og bygningsreglementet.
Samtidig giver den en fælles forståelsesramme for myndigheder, bygherrer og projekterende, som både kan være med til at øge sikkerheden i forhold til svigt og funktionsfejl og medvirke til, at man undgår unødig fordyrelse af et byggeri, fortæller Erling R. Trudsø, seniorkonsulent i Dansk Standard
– Begreberne “sikkerhedsklasse” og “konsekvensklasse” har erfaringsmæssigt givet anledning til usikkerhed om indplaceringen af konstruktioner og bygninger i de forskellige klasser både ved projektering og byggesagsbehandling. Med DS/INF 1990 i hånden får bygherrer og projekterende et redskab, der gør det lettere at leve op til kravene på området, siger han.
En del af eurocodes
I 2009 blev eurocodes obligatorisk som grundlag for projektering af bærende bygningskonstruktioner i Danmark og hermed blev begrebet “konsekvensklasser” indført for at tage hensyn til konsekvenserne af svigt eller funktionsfejl af konstruktionen.
Begrebet konsekvensklasse afløste samtidig begrebet “sikkerhedsklasse” anvendt i de tidligere danske konstruktionsnormer (DS 409 etc.).
Bygværker opdeles nu i konsekvensklasser alt efter størrelsen af konsekvenser ved svigt i konstruktionen, herunder risiko for menneskeliv og personskade, risiko for forurening og økonomiske tab.
DS/INF 1990 gælder alene for fastlæggelse af konsekvensklasse i henhold til gældende eurocode DS/EN 1990 med det tilhørende nationale danske anneks.
DS/INF 1990 gælder for konstruktioner og anlæg knyttet til bygninger og deres opførelse eller ombygning. Grænseværdier og eksempler dækker ikke alle tænkelige bygningsformer, bygningskonstruktioner eller bygningsanvendelser.
I de tilfælde, hvor man ikke kan finde hjælp i DS/INF 1990, må indplacering i konsekvensklasse ske på baggrund af en teknisk-faglig vurdering baseret på vejledning og eksempler.
