Mandag den 18. august er der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling hos MT Højgaard Holding i Søborg.
Her vil bestyrelsen foreslå Christian Poulsen, der er CEO i Københavns Lufthavne, og Marie Louise Hansen, der er VP, Head of Group Sustainability & Compliance hos DSV, som nye medlemmer af bestyrelsen.
De skal afløse Anders Lindberg og Janda Campos, som udtræder af bestyrelsen.

MT Højgaard Danmark tildeles største renoveringssag nogensinde
– Jeg er glad for, at vi kan tiltrække kompetente profiler som Christian Poulsen og Marie Louise Hansen, så vi sikrer, at bestyrelsen til stadighed har den rigtige sammensætning ift. MT Højgaard Holdings behov og udfordringer, siger bestyrelsesformand Morten Hansen.
– Ved udvælgelsen af kandidaterne har vi både lagt vægt på deres konkrete kompetencer og erfaringer, men også på deres værdier og samarbejdsevner, så kandidaterne kan bidrage bredt til bestyrelsens arbejde.