Norsk messe med vokseværk

Bygg Reis Deg skydes i gang i dag, og det med større areal og et mere omfattende program end tidligere.
Der er naturligvis også mange danske udstillere på den norske messe. Illustration: Bygg Reis Deg.
Der er naturligvis også mange danske udstillere på den norske messe. Illustration: Bygg Reis Deg.

Den norske byggemesse Bygg Reis Deg slår i dag, onsdag, dørene op til fire dage med et væld af udstillere. Faktisk er der 540 af slagsen, hvilket er på niveau med sidste gang, messen fandt sted.

Til gengæld bliver årets udgave af den traditionsrige messe – som har rødder helt tilbage til 1954 – rent arealmæssigt den hidtil største med sine mere end 20.000 kvadratmeter. Det skriver det norske medie Byggeindustrien.

Selv om messen er kortere, mener vi, at udstillere og besøgende kan få lige så meget ud af det som tidligere.

Halvard Gavelstad{break}Administrerende direktør i Bygg Reis Deg

På besøgssiden har messen også allerede sat ny rekord, inden den overhovedet er begyndt. Der nemlig rekordmange, som på forhånd har bestilt billet.

Fra fem til fire

Ifølge arrangørerne bag messen bliver der i øvrigt også mere fagligt indhold, de besøgende kan kaste sig over. Således er seminar- og konferenceprogrammet blevet videreudviklet, så der i alt er 66 fagseminarer og fem hovedkonferanser.

På et punkt er der dog skåret ned i forhold til tidligere. I år strækker udstillingen sig blot over fire dage mod fem de foregående år. Det bunder i et ønske fra udstillerne, som tidligere har oplevet lidt sløje besøgstal den sidste dag.

– Selv om messen er kortere, mener vi, at udstillere og besøgende kan få lige så meget ud af det som tidligere, fortæller administrerende direktør Halvard Gavelstad i Bygg Reis Deg til Byggeindustrien.

Der er naturligvis også mange danske udstillere på den norske messe. Illustration: Bygg Reis Deg.
Der er naturligvis også mange danske udstillere på den norske messe. Illustration: Bygg Reis Deg.

Relateret indhold