Nedrivning afblæst: Trods konkurs bliver almene boliger opført på Lolland

Adsbøll Entreprises pludselige konkursbegæring i juli satte gang i spekulationerne om det halvfærdige boligbyggeri i Sakskøbing.
De 37 boliger i Rørbæk Huse forventes at stå færdig i efteråret 2023. Visualisering: TNT Arkitekter.
De 37 boliger i Rørbæk Huse forventes at stå færdig i efteråret 2023. Visualisering: TNT Arkitekter.

Det kom som et chok for mange i byggeriet, da Adsbøll Entreprise den 12. juli havde indgivet egenbegæring om konkurs.

Den Kolding-baserede entreprenør var involveret i flere store projekter for samlet over 1,2 mia. kroner.

Et er de projekter, der blev sat på pause, var Rørbæk Huse, der omfatter opførelse af 37 boliger på den gamle Rørbæk Skolegrund i Sakskøbing på Lolland.

I lokalbefolkningen er rygterne gået på, hvorvidt de halvfærdige boliger skulle rives, men det bliver nu manet til jorden.

Læs også: Kæmpe-entreprenør konkurs – projekter for 2,3 mia. ramt | Dagens Byggeri

Det skriver Lolland-Falsters Folketidende, der har talt med formand for Sakskøbing Boligselskab, Lene Rørholt:

– Jeg har også hørt rygterne, men sagen er den, at det er nogle enkelte vægge, der skal rives ned, mens nogle andre skal rettes op. Det skyldes, at det kan være nemmere at rive en gasbetonvæg ned og sætte en helt ny op igen end at bruge tid på at rette den op.

Ingen dato på ny udbudsrunde

Bebyggelsen opføres i et og to plan og varierer fra mindre to rums-boliger til fire-rums-boliger i to plan.

De er placeret på de to byggefelter i hver sin boligklynge, som ligger på hver sin side af et indre stræde.

Husenes bygningskroppe forskyder sig, så skalaen nedbrydes, og der opstår lækroge og nicher langs facaderne. Bebyggelsens varierende bygningshøjde tilfører yderligere variation, ligesom at tagene vender skiftevis mod have og ankomst og skaber indtrykket af små byhuse i en landsbygade.

Sådan lyder planen, og ifølge Lene Rørholt vil projektet stå færdigt i løbet 2023, måske i efteråret, og ikke til d. 1. februar, som den oprindelige plan var.

En stadeopgørelse har netop beskrevet, hvad der mangler at blive udført, og boet er gjort op. Formanden kan dog ikke sige, hvornår en ny udbudsrunde vil ske.

Relateret indhold