Efterspørgslen på boliger falder, priser dykker, byggeomkostningerne er forsat høje, og det kommer til at udfordre byggeriet i 2024. Det kunne cheføkonom hos Prognosecenteret i Byggefakta, Martin Kyed, fortælle i forbindelse med Prognosecenterets seneste byggeprognose i oktober, der har en horisont på 2-3 år.
Har vurderede han, at dansk økonomi står over for svagere vækst i 2023, 2024 og 2025. Bl.a. boligpriserne har oplevet et betydeligt fald, ligesom de høje byggeomkostninger har skabt hindringer for nybyggeri:
– Forventningen er, at efterspørgslen efter bygningsarbejder vil falde fra både private husstande, erhvervssektoren og den offentlige sektor. Det skal dog bemærkes, at dette fald kommer efter en periode med meget høj aktivitet, siger han.
Byggeprognosen viser, at der i år forventes en nedgang på 13,3 % i byggeaktiviteten målt i faste priser efterfulgt af yderligere fald på 8,4 % næste år. Dog forventes der en stigning på 4,6 % i den samlede byggeaktivitet i 2025.
En vild opbremsning
Især boligbyggeriet, som har spillet en afgørende rolle i byggebranchens vækst, siden opsvinget tog fart i 2013, er – efter en bemærkelsesværdig kraftig stigning i boligpriserne og en rekordhøj omsætningstakt under pandemien – bremset op siden foråret 2022.
Med en betydeligt højere realkreditrente, hvilket har ført til et fald i boligpriserne på omkring 10 %, er antallet af handler faldet til et niveau lavere end før pandemien. Dette har resulteret i mindre aktivitet inden for nybyggeri, som forventes at falde med hele 38 % fra 2022 til 2024, forklarer Martin Kyed:
– Fra 2021 til 2022 faldt salget af typiske parcelhusgrunde på under 2.000 m2 med omkring 60 %. Det indikerer en vild opbremsning, som har sendt typehusfirmaerne i krise. 2023 og 2024 bliver ikke en dans på roser for dem.
Knaphed på boliger i de større byer
I Spar Nord, der har foretaget en boligbehovsanalyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, taler man ligeledes om, at den danske byggeaktivitet har lidt et gevaldigt knæk i 2023. I nogle kommuner giver afmatningen i byggeriet et tiltrængt pusterum, mens det i særligt landets største byer kan skabe knaphed på boliger i fremtiden.
I analysen fremgår det bl.a., at der i Københavns Kommune skal opføres mere end 16.000 nye boliger inden 2030, hvis boligudbuddet i kommunen skal kunne følge med befolkningsfremskrivningen. I Aarhus skal der i samme periode tages spadestik til omkring 10.500 nye boliger, mens der i Aalborg skal opføres 5.500 nye boliger.
Også i kommuner som Silkeborg, Horsens og Vejle skal der bygges til:
– Mange af de borgere, der tidligere har været med til at drive tilstrømning til de større byer, vil i de kommende år nå en alder, hvor de begynder at stifte familie og i stigende grad vil efterspørge hus og bil. Kombineret med de tårnhøje boligpriser i særligt hovedstaden og Aarhus samt den stigende rente og øgede materialeomkostninger vil det formentligt få flere til at søge mod kommuner udenfor de største byer, for eksempel Silkeborg og Horsens, siger cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm.
Læs også: Svanemærket som standard for store pensionsselskaber
Han tilføjer, at man i landets største byer på grund af afmatningen i byggeriet må sætte sin lid til særligt pensionskassernes byggelyst:
– Inflationen har gjort det dyrere at bygge, og kombineret med de stigende renter kan det afholde flere ejendomsinvestorer fra at bygge nyt. Og rammer vi det samme lave niveau, som vi så i begyndelsen af 10’erne, så kan det blive svært for boligudbuddet i storbyerne at følge med befolkningsvæksten. Derfor må man i storbykommunerne satse på at blandt andet pensionskasserne ser en god case i at bygge udlejningsejendomme. De skal nemlig ikke ud at låne penge til en høj rente.
Tomme boliger i hovedstaden
Mens der i nogle kommuner fortsat vil være rift om boligerne i fremtiden, vil der i andre være rigeligt at vælge mellem. Ifølge analysen er der i kommuner som Lolland og Frederikshavn allerede i dag op til 1.500 boliger for meget i forhold til befolkningsfremskrivningen i 2030.
Ifølge tallene fra Danmarks Statistik står der eksempelvis allerede i dag mere end 5.000 boliger registreret som ubeboede i Frederikshavn Kommune.
– Selvom mange af dem formentligt kun står ledige en kort stund, blandt andet som følge af overgang fra en beboer til en anden, mens andre lejes ud på for eksempel Airbnb, så kan det alligevel tyde på, at der er blevet bygget for meget set i lyset af den aktuelle befolkningsfremskrivning, siger Jens Nyholm.
Nybyggeriet bør dog ikke nødvendigvis sættes på hold i alle kommuner, hvor der på nuværende tidspunkt ser ud til at være et boligoverskud, tilføjer Jens Nyholm:
– Regnestykket forudsætter, at sammenhængen mellem antal borgere og boliger er det samme i 2030 som i dag – og det er langt fra givet, at det bliver tilfældet. Det afhænger blandt andet af den økonomiske og demografiske udvikling. I eksempelvis de større byer som hovedstaden, Aarhus og Aalborg er der formentligt blevet bygget lidt i forvejen på grund af de rekordlave renter og et alternativt bedre afkast ved at eje udlejningsejendomme, men her er interessen for boliger bare så stor, at man også i fremtiden nok vil kunne finde en beboer til langt de fleste boliger.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';