Mega-parceller fortrænger i stigende grad mindre parcelhuse

Der bliver bygget langt flere store huse end tidligere. Dermed går vi stik imod anbefalingerne, der lyder på færre kvadratmeter pr. person til gavn for bl.a. klimaet og klodens sundhed.
De store boliger på over 200 kvm bliver flere og flere, mens de mindre boliger bliver færre. Foto: Getty Images
De store boliger på over 200 kvm bliver flere og flere, mens de mindre boliger bliver færre. Foto: Getty Images

Vi bør alle flyve mindre, spise mindre kød og i stigende grad tage det offentlige frem for bilen. Et af de steder, der batter mest i forhold til at skære ned på CO2-udledningen og minimere forbruget af kloden ressourcer, er dog byggeriet.

Her bliver der i skåltaler og politiske og arkitektoniske visioner bl.a. lagt op til, at hver person i Danmark bør råde over færre boligkvadratmeter end i dag, men nu viser det sig, at vi går i den stik modsatte retning.

For efterspørgslen på mange boligkvadratmeter er stadig stor, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

– Selvom der er politisk og folkelig opbakning til, at vi som samfund nedbringer vores samlede udledninger, kan man langt fra se det på den måde, vi bygger huse på. Vi ved, at potentialet for at reducere CO2 i bygningsmassen er stort, og alligevel bygger vi flere og flere kvadratmeter, som skal opvarmes, siger presseansvarlig i Estate, Thomas Hovgaard.

Der er i dag knap 8.000 færre parcelhuse på mindre end 99 kvm end i 2013, mens der i samme periode er kommer 44.000 flere parcelhuse på ml. 200 og 499 kvm til. Også antallet af megaparceller er atter stigende. Siden 2019 er der kommer knap 200 flere megahuse til. Kilde: Danmarks Statistik
Der er i dag knap 8.000 færre parcelhuse på mindre end 99 kvm end i 2013, mens der i samme periode er kommer 44.000 flere parcelhuse på ml. 200 og 499 kvm til. Også antallet af megaparceller er atter stigende. Siden 2019 er der kommer knap 200 flere megahuse til. Kilde: Danmarks Statistik

Massiv udvikling af store parcelhuse

Tallene viser, at antallet af mega-parcelhuse er steget over de sidste ti år, mens antallet af små og mindre parcelhuse er blevet færre. Siden 2013 er der kommet 44.406 flere parcelhuse på mellem 200-499 kvadratmeter til, mens antallet af de mindre huse på mindre end 99 kvadratmeter er faldet 7.936 i antal.

Antallet af huse på mellem 100-199 kvadratmeter er siden 2013 forblevet stort set uændret i antal.

– I takt med at vi er blevet rigere som samfund, og reglerne for byggeprocenterne er blevet mere lempelige, er der sket en massiv udvikling af store parcelhuse, hvor der endog bliver bygget meget store huse på over 500 kvadratmeter, siger Thomas Hovgaard, der ud fra statistikken ikke ser tegn på, at efterspørgslen på store huse er aftagende.

Relateret indhold