En ny undersøgelse fra Flügger baseret på svar fra omkring 500 malervirksomheder i Danmark, Sverige og Norge viser, at det i langt højere grad er kvalitet og effektivitet, der vejer tungt i valget af både produkter og leverandører.
Ifølge undersøgelsen er efterspørgslen på maling med ekstra god dækkeevne stigende, og dette afspejler et øget fokus på produkter, der sikrer holdbare og effektive resultater. Derudover ses et markant skift i opgavetyperne, hvor renoveringsopgaver nu fylder mere end nybyg, fortæller Mikkel Boelskifte, der er Country Manager hos Flügger:

Fra lærling til ledelse: Ny produktionschef er gået hele vejen i jysk malerfirma
– Vi undersøger løbende, hvad der betyder mest for vores kunder – ikke mindst for at forstå, hvordan vi bedst kan understøtte deres forretning i en branche, der hele tiden forandrer sig. Undersøgelsen viser tydeligt, at kvalitet og produktivitet ikke står i modsætning til pris – de er en del af regnestykket.
– For malerne er tiden ude hos kunden ofte den største udgift, og derfor handler det i høj grad om at bruge produkter, der sikrer et effektivt arbejdsflow og et professionelt resultat.
Malerne tænker langsigtet
Han fortæller videre, at i en branche, hvor effektivitet og produktivitet er afgørende for at opretholde en sund forretning, er det vigtigt, at arbejdet udføres hurtigt og med høj kvalitet.
Maling med god dækkeevne og hurtig tørretid betyder, at maleren kan levere et flot resultat på kortere tid:

Det er tid til at tage malerfaget seriøst
– Malerne tænker i stigende grad langsigtet. Fokus ligger ikke længere kun på prisen her og nu, men på, hvordan de kan optimere deres arbejdsprocesser. Det hjælper dem med at holde de samlede omkostninger nede og samtidig sikre et arbejde af høj kvalitet, fortæller Mikkel Boelskifte.
Samtidig er malernes omdømme afgørende for at sikre fremtidige opgaver. Kunderne forventer ikke bare et flot resultat – de ønsker et resultat, der holder i mange år, lyder det fra Mikkel Boelskifte.
Flere renoveringsopgaver
Undersøgelsen viser også et skift i de typer opgaver, malervirksomhederne løser.

Bekymrende at stadig færre unge får en hel rigtig læreplads
Hvor nybyg tidligere har fyldt meget, er det i dag renoveringsopgaver, der dominerer. Det stiller nye krav til både produkter og arbejdsmetoder, da malerne ofte arbejder med eksisterende overflader, der kræver en anden tilgang end ved nybyg:
– Denne udvikling understreger vigtigheden af løbende at tilpasse sig de behov, der opstår i branchen, så malerne kan levere den kvalitet, som deres kunder forventer, siger Mikkel Boelskifte.