Der er stor forskel på livscyklusvurderinger på byggerier, og det kan spores direkte tilbage til materialevalget. Det var budskabet fra Lau Raffnsøe, der er teknisk direktør ved Green Building Council Denmark. Han sammenlignede to byggeprojekter i forhold livscyklusvurderinger og de materialer, der er blevet brugt. De to projekter var Vonsild Have i Kolding og FBAB Lisbjerg.
– Der er en stor forskel i livscyklusvurderingen på de to projekter. FBAB Lisbjerg projektet består af store dele træ, og det er med til at give byggeriet en stor klimafordel, sagde Lau Raffnsøe.
Der er en stor forskel i livscyklusvurderingen på de to projekter. FBAB Lisbjerg projektet består af store dele træ, og det er med til at give byggeriet en stor klimafordel.
Lau Raffnsøe – teknisk direktør ved Green Building Council Denmark
Beton eller træ
Vonsild Have byggeriet består hovedsagligt af beton og metaldele. Sammen med isoleringsmateriale og glas bidrager byggeriet, ifølge Lau Raffnsøes beregninger, til lidt over syv kilogram CO2 pr. kvadratmeter pr. år. FBAB Lisbjerg bidrager til sammenligning med omkring 2,5 kilogram CO2 pr. kvadratmeter pr. år. Det skyldes, at projektet består af store mængder træ, der bidrager negativt i livscyklusvurderingen, fordi træet lagrer CO2 i bygningens levetid. Mængden af CO2, der bliver lagret i træet, bliver frigivet så snart træet bliver brændt eller det forgår ved en anden proces såsom råd.
Når træet på et tidspunkt skal afmonteres en bygning kan det, når det gælder CLT, anvendes en til en i nyt byggeri, mens andet træ kan bruges i forskellige træprodukter blandt andet spånplademoduler til køkkener.
– Potentiale for genanvendelse af træ er stort, blot det ikke er malet eller trykimpregneret, sagde Lau Raffnsøe.
Generelt er mulighederne for genanvendelse af træ stor, mens beton og stål enten har begrænsede genanvendelespotentiale eller kræver store mængder energi at omforme.
Nuanceret miljøfordele
Mens træ binder CO2 og bidrager positivt i miljøregnskabet, ser det anderledes ud, når vi snakker mængden af SO2, svovldioxid, træ bidrager med som byggemateriale.
– Det bæredygtige materialevalg er nuanceret, og det kommer helt an på, hvad vi snakker om. Med hensyn til forsuring er træ en større synder end beton og særligt stål, sagde Lau Raffnsøe.
Han kom også ind på den fokus, der er på træ som brændsel. Meget af den skov, der fældes går til afbrænding via eksempelvis træpiller, som der er en stor efterspørsel på. I den forbindelse gjorde han opmærksom på, at der skal plantes mere skov end der fældes, før man kan snakke om, at træ er en bæredygtig energikilde. Han lagde også vægt på, at træ kun kan ses som bæredygtigt, hvis det kommer fra bæredygtig skovdrift.
Potentialet ved at anvende mere træ i byggeriet kan have en stor indvirkning, når det gælder CO2. På et spørgsmål fra en salen om, hvor meget en træbygning forurener i forhold til byggeri med stål og beton svarede han:
– Der er potentiale til en halvering af CO2 belastningen. Det er kun i selve driften at der udledes CO2, da selve materialet er nulenergi, sagde Lau Raffnsøe.
