Om projektet:
Bygherre: Skanderborg Kommune
Totalentreprenør: Egil Rasmussen A/S med Ginnerup Arkitekter og Sweco Ingeniører
Projektomfang: Ca. 1.360 kvm (om- og tilbygning)
Indflytning: Forventet i slutningen af 2026
Finansiering: 52,5 mio. kr. via lånebevilling fra staten
Kapacitet: Udvidelse fra 5 til 9 boliger
Minimum 25 % af boligerne stilles til rådighed for andre kommuner
Danmarks største og mest specialiserede botilbud for mennesker med betydelige funktionsnedsættelser, Sølund i Skanderborg Kommune, udvides nu fra fem til ni specialindrettede boliger fordelt på ca. 1.360 kvm ny- og ombygning.
Projektet markerer et vigtigt skridt i retning af at sikre tidssvarende rammer for nogle af kommunens – og landets – mest sårbare borgere.
Nu har byrådet godkendt valget af totalentreprenør til en omfattende om- og tilbygning af Boenhed 20 i landsbyen. Det bliver et totalentrepriseteam bestående af Egil Rasmussen A/S, Ginnerup Arkitekter og Sweco Ingeniører, der skal realisere byggeriet.

Rådgiver udvider med fjernkøling og styrker ledelsen
– Ombygningen af Boenhed 20 er et vigtigt skridt i Skanderborg Kommunes fortsatte ambition om at være en førende aktør inden for specialiserede sociale tilbud. Det nye byggeri vil skabe trygge, funktionelle og moderne rammer for beboerne og deres hverdag – og sikre, at Landsbyen Sølund fortsat kan være et fyrtårn inden for specialpædagogik, siger formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Jens Szabo.
Der er igangsat en projekteringsfase, som involverer både Handicap- og Psykiatrirådet samt ekstern rådgivning fra Foreningen God Adgang for at sikre høj tilgængelighed og opfyldelse af bygningsreglementets krav.
Højt specialiseret målgruppe
En analyse fra 2022 viste, at Boenhed 20 ikke længere lever op til de krav og behov, der er gældende for den højt specialiserede målgruppe. I den nuværende indretning kan enheden kun rumme fem beboere.

Starten på 2025 er gået over al forventning
Projektet er finansieret af en national lånepulje med i alt 52,5 mio. kr., som Skanderborg Kommune har fået dispensation til at anvende i 2025 og 2026. Det er et krav fra lånepuljen, at mindst 25 % af pladserne stilles til rådighed for andre kommuner.
Projektet skal stå klar til indflytning i slutningen af 2026.