Lalandia opfører 141 ferieboliger midt i badeby

Der er netop taget første spadestik til byggeriet af 141 ferielejligheder i Søndervig i Vestjylland.
Hans Østergaard og Jan Harrit står på en afspærret byggeplads.
Borgmester i Ringkøbing Skjern Kommune, Hans Østergaard (tv.), og adm. direktør i Lalandia, Jan Harrit.

Helt centralt i Søndervig er opførelsen af 141 ferielejligheder netop gået i gang.

Lejlighederne, der er tegnet af arkitektfirmaet Bay Arch, mens byggeriet opføres af Junge Byg, forventes at være klar til brug i foråret 2025.

Læs også

Selvskadende unge får nordjysk botilbud på ’det perfekte sted’

Det første spadestik til byggeriet blev taget af borgmester i Ringkøbing Skjern Kommune, Hans Østergaard.

– Som borgmester er det dejligt at opleve, at der er positiv udvikling i kommunen. Ringkøbing Skjern Kommune har brugt en del penge på at forskønne indfaldsvejene til Søndervig samt at forbedre de trafikale forhold.

Foto: Lalandia.

Han tilføjer:

– De nye ferielejligheder vil også bidrage til denne fornyelse og vil være med til at løfte kvaliteten af overnatningsmulighederne i byen.

I læ ved Vesterhavet

Ferielejlighederne vil være indenfor kort gåafstand til det nærliggende Lalandia i Søndervig og 300 meter fra Vesterhavet:

– Med en central beliggenhed i byen, blot en kort gåtur fra stranden og samtidig i læ af de smukke klitter, er der tale om et fantastisk projekt, der forhåbentligt vil komme både Søndervig og de kommende ejere til gode, siger adm. direktør i Lalandia, Jan Harrit og tilføjer:

– Ejerne af de nye ferielejligheder får glæden af at kunne kombinere oplevelserne ved Vesterhavet med varmen i Lalandia.

Relateret indhold