Konflikt og Covid får skylden for ny letbaneforsinkelse i Odense

Odense Letbane gav forleden spanske Comsa, der står for sporarbejdet, ansvaret for endnu en forsinkelse. Nu tager entreprenøren til genmæle: Det er Odense Letbane, der står for kommunikationen med Banedanmark, lyder svaret.
Arbejdet med Odense Letbane gik så småt i gang i 2015. Dog begyndte arbejdet med sporene først i 2018. Her illustration af letbanen ved Odense Banegård Center. Illustration: Odense Letbane
Arbejdet med Odense Letbane gik så småt i gang i 2015. Dog begyndte arbejdet med sporene først i 2018. Her illustration af letbanen ved Odense Banegård Center. Illustration: Odense Letbane

Odense Letbane, etape 1

  • Pris: 2,982 mia. kr. (2014-priser)
  • Længde: 14,5 km. 26 stationer.
  • Tidsplan:
  • 2011: Odense Byråd vedtager letbanens etape 1. Etape 2 forventes endeligt politisk besluttet i 2022.
  • 2015-2017: Omlægning af ledninger og rør langs letbaneruten, forstærkning af broer, tunnelbyggeri og rydninger.
  • Sommeren 2017: Anlæg af nye vejbaner, cykelstier og fortove.
  • Efteråret 2018: Skinner, stationer, teknik, køreledninger m.v.
  • 2021: Sporarbejdet afsluttes. Kortvarige arbejder med slidlag, træplantning, græsarmering m.v.
  • 2021/2022: Testkørsler og prøvedrift uden passagerer.
  • Foråret 2022: Forventet åbning.
  • Kilde: Odense Letbane

I sidste uge gjorde Odense Letbane det klart, at en ny forsinkelse af letbaneprojektet skyldes, at projektets entreprenør, Comsa, endnu ikke har opnået endelig godkendelse fra Banedanmark til at strømsætte de dele af letbanestrækningen, der grænser op mod Banedanmarks anlæg.

Læs artiklen her.

Den fortolkning er den spanske infrastrukturkoncern, der har 130 års erfaring og opererer i over 20 lande, på ingen måde enig i:

‘Comsa er af den opfattelse, at kontrakten klart angiver, at ansvaret for interfacestyringen ligger på Odense Letbane. Comsa afviser enhver anden fortolkning af kontrakten i betragtning af, at Odense Letbane klart havde ansvaret for grænsefladen til Banedanmark’, lyder det fra spanierne.

‘Dette var en fornuftig og logisk ordning, da Comsa er et udenlandsk byggefirma, hvorimod Banedanmark og Odense Letbane er offentligt finansierede enheder (…). Som interfaceejer foregår al kommunikation til og fra Banedanmark gennem Odense Letbane, som er ansvarlig for rettidig kommunikation af alle spørgsmål, der kræves for at opnå godkendelse’, lyder fortsættelsen.

Har fået enorme dagsbøder

Entreprenøren beklager i samme skrivelse forsinkelsen og de gener, den måtte påføre beboerne i Odense, og bringer også Covid-19’s påvirkning på projektet i spil, da pandemien og de medfølgende restriktioner ifølge entreprenøren i væsentlig grad har påvirket arbejdets fremskridt negativt.

‘Alle disse forhold har medført en forsinkelse i overdragelsen af letbanen. Comsa har altid fastholdt sit engagement i projektet og er fortsat med arbejdet, på trods af de mange problemer, og på trods af at Odense Letbane har givet enorme dagsbøder (…)’, lyder det fra Comsa, som ikke mener, koncernen er ansvarlig for forsinkelserne.

Det er Odense Letbane P/S’ vurdering, at omkostninger ved den forsinkede driftsstart vil kunne afholdes inden for rammerne af det eksisterende budget, inklusive reserver. Dette med udgangspunkt i, at meromkostninger ved en forlænget anlægsfase i et vist omfang modsvares af de dagsbøder, der er givet til Comsa som følge af den misligholdte tidsplan.

Flere tvister

Striden om, hvem der egentlig står for kommunikationen med BaneDanmark, er ikke den første konflikt mellem Odense Letbane og Comsa. I starten af oktober kom det frem, at det spanske entreprenørfirma havde rejst et ‘væsentligt ekstrakrav’, der kunne få store konsekvenser for letbanens budget, da kravet er større, end de reserver Odense Letbane har sat til side. Det skriver TV2 Fyn.

Også i december 2020 og januar 2021 var der konflikt omkring letbanen, da nu konkursramte Barslund indstillede arbejdet med at lægge fliser, bygge fortove og lave cykelstier på strækningen fra Odense Banegård Center til Odense Idrætspark.

Ifølge FyensStiftstidende opstod tvisten, fordi firmaet mente at have mellem 40 og 50 mio. kr. til gode for arbejde, som Barslund opfattede som allerede udført. Arbejdet var indstillet i ca. en måned.

Relateret indhold