Tredje og sidste etape i transformationen af Brohuset i Ishøj nærmer sig sin afslutning.
Bygning er på 12.000 m2, og projektet kombinerer renovering, nybyggeri og genanvendelse.
– Vi har opført en ny bygning midt i Brohuset, som vil skabe hjertet og samlingspunktet for bygningen som helhed, og lige nu er vi i gang med selve sammenbygningen, siger projektleder Morten Palmquist fra entreprenørvirksomheden Rasmus Friis.
Rasmus Friis klar til at stå på egne ben: ”Vi kender vores styrke”
Han uddyber:
– Bygningen skal bygges sammen med tre af de eksisterende facader, og arbejdet skal ikke genere de mange brugere, som allerede benytter den eksisterende bygning dagligt. Det kræver et meget tæt samarbejde med både håndværkere, rådgivere, bygherre og brugerne for at sikre, at det bliver en succes.
– Det er et godt eksempel på, at der i dette projekt er rigtig mange små komplekse projekter i projektet.
Funktionalitet og miljøpåvirkning
Den bygning, som Morten Palmquist omtaler, ligger i hjertet af Ishøj, og husede tidligere en uddannelsesinstitution.
Kommunen købte bygningen i 2018, og derefter blev visionen konkretiseret i en storstilet transformationsplan over tre etaper.
Arbejdet begyndte i 2020. De to første etaper bevarede den eksisterende bygningshøjde på halvanden etage, mens den tredje etape, som blev skudt i gang i foråret 2024, ud over renovering også omfatter nedrivning af dele af den eksisterende bygning og opførelse af et treetagers nybyggeri på 2.100 kvm.
”Vi spilder tiden på beskidt data” – indsamling bør ensrettes
Dette byggeri er blevet opført midt i Brohuset, og det integreres nu med den eksisterende arkitektur.
– Sammen med Rasmus Friis og teamet af ingeniører og arkitekter er der udviklet løsninger, der både passer til bygningens funktionalitet og reducerer miljøpåvirkningen, siger Lars Vesterskov, der er byggeteknisk chef i Ishøj Kommune
– Materialer fra den tidligere bygning er genanvendt, og der er valgt løsninger, der på sigt vil gøre bygningen billigere i drift, tilføjer han.
Projektteamet har bl.a. også prioriteret en ny type beton, trækonstruktioner, solceller og et minimalt forbrug af stål for at sikre et lavt CO2-aftryk.
