Kæmpetelt sparede tid og forbedrede kvaliteten

Tre måneder kortere byggetid. Bygherre og entreprenør gør i disse dage status over byggeriet af Laboratorie- og Logistikbygningen hos Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.
Det er kun tredje gang i Danmark, at en bygning opføres under en totaloverdækning som denne, hvor indbyggede kraner dækker alt løftebehov i forhold til råhuset og facademontage. Foto: Byggeriets Billedbank.
Det er kun tredje gang i Danmark, at en bygning opføres under en totaloverdækning som denne, hvor indbyggede kraner dækker alt løftebehov i forhold til råhuset og facademontage. Foto: Byggeriets Billedbank.

Om projektet

  • – Det er kun tredje gang i Danmark, at en bygning opføres under totaloverdækning. Overdækningen er leveret af den danske virksomhed SiteCover.
  • – Laboratorie- og Logistikbygningen bliver på ca. 10.000 kvm. og forventes at stå klar i sommeren 2018.
  • – Laboratorie- og Logistikbygningen er en del af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, der bygges på Bispebjerg Hospitals område frem til 2024.

Det 32 meter høje, hvide telt, der har dækket byggepladsen på Bispebjerg Hospital i lidt over et år, er netop taget ned. Tilbage står en bygning, der er blevet skånet for nedbør og vind i første fase af byggeprocessen, indtil bygningen var tæt. Og det gør en forskel.

– Det er en helt anden måde at bygge på, fortæller seniorprojektleder Ronan O’Reilly, der står i spidsen for opførelsen af Laboratorie- og Logistikbygningen som del af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Man kan ikke fjerne risici i forhold til vejr og vind. Men man kan styre dem, og det har vi gjort.

Seniorprojektleder Ronan O’Reilly Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

– På grund af overdækningen kan vi skære tre måneder af tidsplanen. Men den største forskel er den kvalitet, vi står med nu, og som vi kommer til at levere, når bygningen er helt færdig til næste år, siger Ronan O’Reilly.

Han bakkes op af Bert van der Plaat, projektchef hos byggeprojektets hovedentreprenør, Per Aarsleff A/S:

– Det er ikke atypisk, at der forekommer fugt i nybyggerier, og sommeren i år har været usædvanlig våd. På trods af det har vi nærmest en statsgaranti for, at der ikke er fugt i bygningen på grund af teltet, siger Bert van der Plaat.

På en anden måde

Det er kun tredje gang i Danmark, at en bygning opføres under en totaloverdækning som denne, hvor indbyggede kraner dækker alt løftebehov i forhold til råhuset og facademontage.

– En del af udfordringen i starten var at sælge ideen til entreprenørerne og få dem til at byde på opgaven. Jeg må indrømme, at jeg selv var lidt i tvivl, om det kunne lade sig gøre at bygge Laboratorie- og Logistikbygningen med de to traverskraner, der kører på skinner under taget, i stedet for med en eller flere tårnkraner, siger Ronan O’Reilly.

Fem hovedentreprenører bød på opgaven, og Per Aarsleff A/S blev valgt. Projektchef Bert van der Plaat fortæller, at hans største bekymring også var i forhold til kranerne.

– Jeg var blandt andet betænkelig ved, om vi kunne komme rundt om bygningen, når vi skulle montere facader. Men det har ikke været noget problem. Traverskranerne har krævet, at vi har skullet tænke os om på en anden måde og planlægge mere og gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Det har til tider været snært, men der er lykkedes, siger Bert van der Plaat.

Ingen hensyn til vind og vejr

Tre måneder skærer Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg af tidsplanen ved at holde det danske vejr ude af byggepladsen.

– Vi har ingen overraskelser oplevet i forbindelse med vind og vejr, mens vi har bygget råhuset. Facadeelementer har vi for eksempel monteret i al slags vejr, fordi vi ikke har skullet tage hensyn til vind på kranen, og tagdækkerne har i nogle faser sparet flere timer om dagen, fordi de har været beskyttet mod regnen. siger han.

– Man kan ikke fjerne risici i forhold til vejr og vind. Men man kan styre dem, og det har vi gjort, konkluderer Ronan O’Reilly.

Han er rigtig godt tilfreds med forløbet, der i sidste ende giver ham mere tid til at teste bygningens funktioner og aflevere en bygning af høj kvalitet, som fungerer fra dag ét. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi råhuset har været tørt i hele byggeprocessen, og arbejdet med gipsvægge, installationer og malerarbejder er gået i gang tidligere end ellers.

– Det har været en postiv oplevelse at bygge under overdækning. Håndværkerne har dog følt det koldere om foråret og varmere om sommeren inde på byggepladsen, og så bliver det hurtigere dunkelt derinde, når mørket falder på. Til gengæld generer vi så naboerne mindre med vores lys og lamper. Alt i alt har det været spændende at prøve. Og fedt at gøre noget, som få har gjort før, siger Bert van der Plaat fra Per Aarsleff A/S.

Laboratorie- og Logistikbygningen forventes at stå klar i sommeren 2018, hvor funktionerne testes frem mod ibrugtagning i efteråret samme år. Indil da er der en masse indvendigt arbejde, der skal udføres, ligesom bygningen stadig mangler at få monteret solafskærmning på facaden.

På grund af overdækningen kan vi skære tre måneder af tidsplanen. Men den største forskel er den kvalitet, vi står med nu, og som vi kommer til at levere, når bygningen er helt færdig til næste år, siger seniroprojektleder Ronan O? Reilly fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Foto: Byggeriets Billedbank.
På grund af overdækningen kan vi skære tre måneder af tidsplanen. Men den største forskel er den kvalitet, vi står med nu, og som vi kommer til at levere, når bygningen er helt færdig til næste år, siger seniroprojektleder Ronan O? Reilly fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Foto: Byggeriets Billedbank.
Det 32 meter høje, hvide telt, der har dækket byggepladsen på Bispebjerg Hospital i lidt over et år, er netop taget ned. Tilbage står en bygning, der er blevet skånet for nedbør og vind i første fase af byggeprocessen. Foto: Byggeriets Billedbank.
Det 32 meter høje, hvide telt, der har dækket byggepladsen på Bispebjerg Hospital i lidt over et år, er netop taget ned. Tilbage står en bygning, der er blevet skånet for nedbør og vind i første fase af byggeprocessen. Foto: Byggeriets Billedbank.
Det har været en postiv oplevelse at bygge under overdækning,? siger projektchef Bert van der Plaat fra Per Aarsleff A/S. Foto: Byggeriets Billedbank.
Det har været en postiv oplevelse at bygge under overdækning,? siger projektchef Bert van der Plaat fra Per Aarsleff A/S. Foto: Byggeriets Billedbank.

Relateret indhold