Blok B4
- Gellerup området er i disse år genstand for en storstilet indsats for at omskabe området via en overordnet helhedsplan for de 23 boligblokke og omgivende landskab.
- Blok B4 er som første boligblok udvalgt til at danne pilotprojekt. Først og fremmest fordi, at der i Blok B4 skal slås et decideret hul igennem blokken, så det bliver en port i Gellerup.
- Første del af arbejdet går nu i gang med afstivning af blokken med stålkonstruktioner, så skal den ene af opgangene rives ned, hvorefter opbygningen af de nye etager over porten kan opstartes.
- Sideløbende skal alle boliger så renoveres. Renoveringen skal udføres i tæt dialog med beboerne, der i gennem hele processen skal blive boende i deres lejligheder. Projektet starter til juni, og skal stå færdigt i foråret/sommeren 2018.
Svend-Erik Johansen fra Brabrand Boligforening kaldte det en stor dag, da JCN tirsdag kranede 14 komplette badeværelser ind i en af de syv-etagers opgange i Gellerupparken. At løfte hele badeværesler ind i forbindelse med renovering er et pilotprojekt, der kan blive relevant for de fremtidige lejligheder, der skal sættes i stand i forbindelse med Helhedsplanen.
– Det er meget specielt. Ikke at sætte en hel kabine ind, men at gøre det i et renoveringsprojekt, gør vi ikke så tit, siger Torben Baden, der er projektchef fra JCN Bolig, som renoverer for Brabrand Boligforening.
Den nye måde at istandsætte badeværelser på sparer dem tid. Helt konkret mener Brabrand Boligforening at kunne spare en måned i byggetid per opgang, hvor de kraner de hele badeværelser ind.
– Normalt vil processen jo være, at vi har en murer på hver etage til at gå og sætte badeværelser op. Men vores leverandører, Green Box, kan lave det hele hurtigere på deres fabrik. Udover at spare tid er det også bedre for arbejdsmiljøet, fordi de ikke skal ligge fliser på gulvet, men kan gøre det i en ordentlig arbejdshøjde, siger Torben Baden.
Udfordringer og løsninger
At komme frem til den løsning tog noget tid. De gamle gulve er for høje til og har fald fra byggeriets oprindelse. De oprindelige gulvdæksler i byggeriet ikke ret tykke, og man kan derfor ikke hakke ret meget i dem, før det går ud over stabiliteten i byggeriet.
– Vi forsøgte først at hakke gulvdæklserne væk, men det gik ikke, fordi de var så tynde. Så prøvede vi at skære tern i dem for at fjerne toppen, men vi endte med at få en ud, der kunne skære hele overfladen ned vandret, hvilket gav et bedre resultat, siger Torben Baden.
Da det var løst, kunne de begynde arbejdet med at krane badeværelseskabinerne ind i byggeriet. Udover at spare tid, gøre arbejdsmiljøet bedre og spare bygherren penge i sidste ende, giver løsningen også merværdi for beboerne i Gellerup. Det mener Svend-Erik Johansen fra Brabrand Boligforening.
– Løsningen sparer os tid, men det betyder også, at vi kan lave hurtigere genhusning. Det er jo startet med merværdi for beboerne, og det minimerer også støjgenerne. Ved at vi laver det ude på en fabrik, betyder larmen ikke så meget, siger Svend-Erik Johansen.
I alt 21 lejligheder vil få nye badeværelser i denne uge.