Indsigelser: Jernbanebyens lokalplan møder markant modstand

Banedanmark og dermed Transportministeriet står bag en omfattende indsigelse mod lokalplanforslaget for den nye grønne bydel Jernbanebyen.
Visionerne for Jernbanebyen er bl.a. bilfri, grøn og med bevarelse af flere af de historiske bygninger. Om første spadestik til den nye bydel tages i løbet af 2025 som oprindeligt planlagt, ligger pt. hen i det uvisse. Visualisering: Cobe

Det 365.000 kvm store område i København, som DSB Ejendomsudvikling, NREP, Industriens Pension og Novo Holding ønsker at udvikle til den nye, grønne bydel Jernbanebyen, er kommet under pres. Og det fra en ret så vigtig kant.

I en indsigelse mod lokalplanforslaget for bydelen udtrykker Banedanmark bekymring for selskabets jernbanetrafikanlæg, tilknyttede arbejdsarealer samt fremtidig planlægning af vedligeholdelses- og fornyelsesaktiviteter.

Hvis lokalplanen godkendes, som den er i dag, forventer Banedanmark at ovenstående vil blive både mere komplicerede og dyrere at udføre.

Tager ikke hensyn til jernbaneanlæg

Vicedirektør i Banedanmark, Thomas Fog Christiansen, står som underskriver af høringssvaret. Han beder transportministeren, som Banedanmark hører under, om at gøre indsigelser, så Banedanmark som Danmarks største infrastrukturforvalter også i fremtiden kan vedligeholde, drifte og forny den statslige jernbane.

Indsigelsen indeholder dertil en anmodning om, at også Plan- og Landdistriktsstyrelsen gør indsigelse mod Københavns Kommunes tillæg til kommuneplan for Jernbanebyen.

Jernbanebyen kommer til at ligge på DSBs historiske arealer i området mellem Vesterbro, Kgs. Enghave og Teglholmen. Illustration: Cobe.

Banedanmark skriver bl.a. i indsigelsen, at ’det foreliggende lokalplanforslag ikke tager de nødvendige hensyn til Banedanmarks jernbaneanlæg af national interesse’.

Bl.a. ønsker Banedanmark at lokalplanforslaget i revideres. Og at fire delområder med såkaldte jernbaneanlæg fjernes fra lokalplanforslaget.

Problematisk værksted

Der har tidligere været problemer med lokalplanforslaget. I juni var det DSB’s Vognværksted, som DSB ikke kunne fraflytte tids nok til, at Københavns Kommunen ville kunne nå at opføre en skole. Skolen skal gerne stå klar, når boligerne til de 9.000 forventede beboere står færdige.

Læs mere om det herunder:

Læs også

Gammelt værksted kan spænde ben for Jernbanebyen

Vil flytte boliger

En anden af flere af Banedanmarks indsigelser handler om lokalplansforslagets vision om at opføre boliger og erhverv op mod Banedanmarks jernbaneanlæg og arbejdspladsarealer. Herfra kan der opstå støj. Banedanmark frygter derfor, at der vil komme klager om støj og efterfølgende krav om at reducere støjen. Dette forventes at bliver omkostningstungt.

I indsigelsen er der et løsningsforslag:

Der er planlagt masser af grønne gade- og byrum i Jernbanebyen. Visualisering: Cobe

’Det er Banedanmarks ønske, at lokalplanforslagets zonering af arealfunktioner grundlæggende omdisponeres, sådan at arealer ud til Banedanmarks jernbaneanlæg af national interesse fortrinsvist udlægges til erhverv (kontor mv.) eller detailhandel og andre ikke-støjfølsomme aktiviteter. Boliger skal placeres så langt væk som muligt fra Banedanmarks jernbaneanlæg.’

Bevaringsværdige træer

I den mere end fire sider lange indsigelse er der også bekymring for lokalplanforslagets ønske om at gøre en række træer på området bevaringsværdige. Det spiller ikke sammen med jernbaneloven, der giver Banedanmark ret til at fælde træer, der sikrer og fastholder ’det landsdækkende jernbanenet og dermed hensynet til nationale interesser’, som der står.

Læs også

Byggebranchen snupper flere af årets designpriser

Det var arkitektvirksomheden Cobe, der i et team med bl.a. Arcgency, Urban Creators og EKJ Rådgivende Ingeniører, vandt konkurrencen om at omdanne det gamle godsbaneterræn syd for Københavns Hovedbanegård til en grøn og bilfri bydel med boliger for 9.000 mennesker og arbejdspladser til 4.000. Arkitektkonkurrencen blev afgjort til Team Cobes fordel i 2021.

Dengang var det planen, at Jernbanebyen  kunne være færdigudviklet i starten af 2030’erne.

Relateret indhold