Indre Mission får ny oase for tro og fællesskab

I Hammerum ved Herning bliver der i sensommeren taget første spadestik til et nyt missionshus, der bliver et multifacetteret fristed og et kreativt epicenter for inspirerende og sjove aktiviteter.
Hammerum danner rammerne om Indre Missions nye missionshus, som skal fungere som et pulserende samlingspunkt. Det kommende Missionshus bliver et multifacetteret fristed og et kreativt epicenter for inspirerende og sjove aktiviteter både udendørs og indendørs. Visualiseringer: Gjørtz/Andersen/Arkitekter.
Hammerum danner rammerne om Indre Missions nye missionshus, som skal fungere som et pulserende samlingspunkt. Det kommende Missionshus bliver et multifacetteret fristed og et kreativt epicenter for inspirerende og sjove aktiviteter både udendørs og indendørs. Visualiseringer: Gjørtz/Andersen/Arkitekter.

Om projektet

  • Bygherre: Indre Mission i Hammerum
  • Ingeniør: Drias
  • Arkitekt: Gjørtz/Andersen/Arkitekter
  • Areal: 658 m2
  • Budget: 10 mio. kroner
  • Start: Sensommer 2023

Indre Missions nuværende missionshus bærer på årtiers historie og har en dyb forankring i fortiden med rødder helt tilbage til 1800-tallet. Missionshuset, som vi kender det i dag, fejrer 100-års jubilæum i år og blev indviet d. 21. september 1923, så man kan ikke undgå at mærke historiens vingesus i det nuværende missionshus.

Denne rige historie og kulturelle arv skal nu være med til at bygge bro til et nyt samlingssted for Indre Mission i Hammerum. Indre Missions nye byggeprojekt befinder sig lige nu i detailprojekteringen og forventes at blive udbudt som hovedentreprise i indbudt licitation hen over sommeren 2023.

Fremmer samhørigheden

Det nye missionshus er tegnet af Gjørtz/Andersen/Arkitekter med Drias som ingeniør på byggeprojektet. Hvis vi dykker ned i detaljerne og ser, hvad Indre Mission har i vente med deres nye missionshus, så opføres huset som skalmuret i blødstrøgne røde teglsten. Taget bliver klikfals ståltag, og de indvendige vægge bliver som lette vægge. Det vidner om et hus, der hylder fortidens traditioner, samtidig med at det omfavner nutidens design og æstetik.

Projektet har et samlet budget på 10 mio. kroner. For de penge får man et missionshus i 1 plan med mange forskelligartede funktioner med bl.a. et mindre værksted, café, indendørs legeområde, forsamlingsrum, mindre stuer og et anretterkøkken, og dermed får man et missionshus, som forventes at fremme samhørigheden og skabe et fællesskab, hvor der både er plads til at fordybe sig i bibelen og til sociale aktiviteter.

Relateret indhold