Hurtigt boligbyggeri står på skruefundamenter

De arkitekttegnede ungdomsboliger ved Gribskov Gymnasium blev planlagt og opført på bare ni måneder.
De 30 nye og usædvanlige ungdomsboliger ved Gribskov Gymnasium i Helsinge. Foto: Bo Benzon, Arkitekturministeriet.
De 30 nye og usædvanlige ungdomsboliger ved Gribskov Gymnasium i Helsinge. Foto: Bo Benzon, Arkitekturministeriet.

Om Fremtidens Fundament

  • Fremtidens Fundament er leverandør og installatør af skruefundamenter. Et skruefundament er en moderne variant af punktfundering med fortrængningspæle, her udført i genbrugsstål og forsynet med et gevind.
  • Et skruefundament erstatter linjefundament af beton og bidrager direkte til en lavere miljøbelastning og CO2-reduktion.
  • Skruefundamenter kan nemt tages op og genanvendes eller indgå i et nyt cirkulært kredsløb. Forsynet med katodisk beskyttelse er beregnet levetid 200 år.
  • Fremtidens Fundament arbejder sammen med en lang række af byggeriets grønne frontløbere, og skruefundamenter bruges til alt fra enfamilieshuse og rækkehuse til halbyggeri, støjhegn, byrumsinventar mm.

På en skrående grund med tre småsøer og en stor bålplads i midten er 30 nye og usædvanlige ungdomsboliger ved Gribskov Gymnasium i Helsinge taget i brug. Boligerne huser elever fra Danmark, Færøerne, Island og Grønland, som går i gymnasiets nye nordatlantiske gymnasieklasse; en forsøgslinje som startede i august. Da linjen blev godkendt, fik skolen og lokalområdet samtidig en udfordring – hvor skulle eleverne bo?

Det blev Bo Benzon fra Arkitekturministeriet, der leverede svaret. Gennem flere år har den tidligere BIG arkitekt specialiseret sig i containerbyggeri og midlertidigt byggeri, så han i dag regnes blandt de førende i den niche.

Efterhånden fandt Bo Benzon brug af udtjente skibscontainere for begrænsende og udviklede sit eget modulsystem med andre mål og nye arkitektoniske muligheder. Modulsystemet er beregnet for montering på specialudviklede skruefundamenter fra Fremtidens Fundament, og i Helsinge brugte han det for første gang.

I Arkitekturministeriets byggesystem er modulerne 3x3 meter høje og brede, mens længden kan være 3, 6, 9, 12, 15 eller 18 meter. Foto: Bo Benzon, Arkitekturministeriet.
I Arkitekturministeriets byggesystem er modulerne 3×3 meter høje og brede, mens længden kan være 3, 6, 9, 12, 15 eller 18 meter. Foto: Bo Benzon, Arkitekturministeriet.

– Der gik bare ni måneder fra vi vandt sagen, til byggeriet stod klart. Det må vist være rekord for et dansk byggeprojekt, fortæller en tilfreds Bo Benzon.

De første fire måneder gik med tegnearbejde, projektering og investeringsløsninger, dernæst tre måneders fabriksproduktion og til sidst to måneder med byggemodning, opstilling og klargøring af boligerne.

Modulsystem med stor rumlighed

– Containere har helt faste mål, og selv om det er genbrug at bygge med dem, så er der også miljømæssige problemer. Containere skal også typisk opstilles på en bestemt måde for at kunne bære vægten. Med moduler af træ kan vi designe mere frit og skabe de indvendige og ydre rum, vi ønsker, siger Bo Benzon.

I Arkitekturministeriets byggesystem er modulerne 3×3 meter høje og brede, mens længden kan være 3, 6, 9, 12, 15 eller 18 meter. De er fabriksfremstillede og kombineret med et enkelt byggesystem har det muliggjort et hurtigt byggeforløb uden at gå på kompromis med kvaliteten.

– Vi har brugt modulerne til at skabe boliger, der giver de unge muligheder for både at bo og trives. Det er boliger, som er bæredygtige på alle parametre: Økonomisk, socialt, klimamæssigt og endda æstetisk, påpeger Bo Benzon.

I boligerne er rumlighed prioriteret fremfor kvadratmeter; hver bolig er på 18 kvadratmeter, og med 2,5 meter til loftet er der 45 kubikmeter at boltre sig i.

– Vores oplevelse af boligen afhænger mere af rumlighed end flader, så i Arkitekturministeriet foretrækker vi at måle i kubikmeter. Kubikmetre er også billigere at bygge med end kvadratmetre, begrunder Bo Benzon valget af mål på byggesystemet.

Nul beton og skruefundering af byggeriet

Ungdomsboligerne i Helsinge er opført til lav kvadratmeterpris og er designet til at kunne udnytte bæredygtige løsninger med solceller og små vindmøller på tagene, regnvandsopsamling og faskiner. Et byggeri, der kan være tæt på selvforsynende med vand, varme og energi og med lav klimapåvirkning.

Modulerne er funderet på store skruefundamenter. Foto: Bo Benzon, Arkitekturministeriet.
Modulerne er funderet på store skruefundamenter. Foto: Bo Benzon, Arkitekturministeriet.

– Og vi har slet ikke brugt beton i byggeriet. Modulerne er i stedet funderet på store skruefundamenter fra Fremtidens Fundament, der i sig selv indeholder meget genbrugsstål. Det sparer energi og giver et byggeri, der belaster miljøet mindre. Samtidig er det utrolig nemt at flytte boligerne til andre grunde eller give dem andre placeringer, hvis det bliver aktuelt, siger Bo Benzon.

Hurtig byggeproces, stor fleksibilitet

Modulerne er opstillet som fem boligenheder i to plan, hver sat på 18 fundamenter, der er tre meter lange. Skruefundamenterne er forsynet med et beslag specielt udviklet af Fremtidens Fundament til montering af container- og modulbyggerier.

– Selv om jorden på stedet ikke er kompliceret at arbejde i, så blev der projekteret med tolerancer på bare 30 mm. Det er alligevel krævende at sætte et tre meter skruefundament med den præcision, fortæller Rune Roepstorff Nissen fra Fremtidens Fundament. Den faglige udfordring til trods var opgaven hurtigt løst.

– Vi brugte to dage med tre mand. Det giver en byggeproces, der både er hurtig og økonomisk; ingen ventetider for andre håndværkere eller venten på at betonen tørrer, siger han og peger på fordelene ved skruefundamenter, der også let demonteres og genbruges andre steder, hvis ungdomsboligerne en dag skal holde flyttedag.

Kommuner kigger på boligkonceptet

Allerede i de første måneder efter boligerne stod færdige har der været stor interesse for modulkonceptet og tankerne bag.

– Vi har vist rundt på byggeriet og snakket med kommuner, almene boligforeninger og bygherrer. Der er et stort behov for at kunne bygge hurtigt og fleksibelt. Det kan være ungdomsboliger som her, eller som helårsboliger til alle mulige andre boligbehov, siger Bo Benzon og nævner alt fra enfamilieshuse til rækkehuse, plejehjem og bofællesskaber, hvor et hurtigt, fleksibelt byggeri er interessant.

Ungdomsboligerne er klassificeret som midlertidigt byggeri. Bo Benzon og hans “ministerium” arbejder på at tilpasse modulerne, så de kan godkendes som almindelige helårsboliger. Det handler først og fremmest om at forbedre isoleringsværdierne.

Vi har slet ikke brugt beton i byggeriet. Modulerne er i stedet funderet på store skruefundamenter fra Fremtidens Fundament, der i sig selv indeholder meget genbrugsstål.

Relateret indhold