Historisk byggeri: Det første fængsel på Færøerne skal stå færdigt i 2030 

WSP er valgt som rådgiver på det færøske byggeprojekt, som fjerner behov for at sende fanger til Danmark.
underskriver kontrakt
Aftalen underskives af til venstre Jacob Skov fra Danmarks Fængsler og til højre René Kræmer, Divisionsdirektør for Byggeri, WSP Danmark A/S.

En historisk milepæl begynder at blive banket i jorden på Færøerne.  

Nationen bestående af 18 øer i det nordlige Atlanterhav skal nu have deres eget og første fængsel så snart som i 2030.  

I dag afsones længere domme i Danmark, mens korte domme kan afvikles på arresthus på Færøerne.  

Fængslet kommer til at lægge centralt på Færøerne i Við Áir i Sunda Kommune. Og forhåbningen er, at det kan bidrage til at skabe tryggere rammer for afsoning for de indsatte med tættere på hjem og netværk.  

WSP Danmark er totalrådgiver på projektet og går til opgaven ved både at skabe tryghed og arkitektur, der passer til den særlige færøske natur.  

Læs også

A. Enggaard markerede milepæl for ny bydel på ikonisk fængselsgrund

– Som totalrådgiver har vores fokus været at skabe et projekt, hvor sikkerhed og tryghed er integreret i funktion og form, samtidig med at byggeriet er lokalt forankret og i harmoni med det færøske landskab, siger René Kræmer, divisionsdirektør for Byggeri, WSP Danmark. 

Sammen med WSP står de danske arkitektvirksomhederne Friis & Moltke og JJW Arkitekter, der ser frem til at tegne de historiske streger.   

– Vi er stolte over at bidrage til dette særlige projekt med vores mangeårige erfaring inden for sikret byggeri. Gennem en række opførte fængsler og retsbygninger har vi opbygget en dyb forståelse for, hvordan funktionalitet, sikkerhed og værdige rammer går hånd i hånd, lyder det fra arkitektvirksomhederne.    

Lokal ekspertise skal bane vejen frem 

Et andet vigtigt mål for holdet bag byggeprojektet er, at arkitekturen skal spille ind i naturen og det ikoniske landskab på Færøerne.  

Læs også

Fremtidens boliger til voksne med autisme bygges på Færøerne

Sammen med de nævnte danske aktører – der også inkluderer LYTT og Hollingsworth Pack – står tre færøske: 

MAP Arkitektar, der hjælper med tilpasse arkitekturen til den færøske natur. Og færøske PBC og LBF, der bidrager med rådgivning og lokal ekspertise.  

Det nye fængsel skal spille sammen med landskabet på Færøerne.

– Vi glæder os over, som den færøske del af holdet, at det er lykkedes at samle et virkeligt stærkt team – et team, der ikke blot har vundet udbuddet, men som også er solidt forankret lokalt. 

– LBF, PBC og MAP har omfattende erfaring med at håndtere komplekst byggeri i det barske færøske klima, siger Runi Abrahamsen på vegne af MAP Arkitektar og ingeniørvirksomhederne LBF og PBC 

Relateret indhold