Tove Lading, der er uddannet arkitekt og ansat som lektor ved DTU Construct, er netop nu involveret i arbejdet med at få skabt en DGNB-certificeringsordning for byggeriet i Grønland. I hendes optik vil det dog være en dårlig idé at skabe en ordning, der blot læner sig op ad den danske, hvor der f.eks. gives point, hvis et byggeri placeres i nærheden af en togstation. Men det vil være dybt relevant, hvis der i et byggeri gives plads til en eller gerne flere kummefrysere i boligen.
– Der er forskel på byggeri i de større byer og ude i bygderne, men grundlæggende er det vigtigt for en grønlandsk familie at have plads til rigelige mængder rensdyrkød, forklarer Tove Lading.
Dermed understreger hun vigtigheden af at have blik for de specifikke forhold i Grønland, idet hun videre fortæller, at man i arbejdet med en grønlandsk certificeringsordning helt ser bort fra alt, hvad der handler om biodiversitet. Ganske enkelt fordi det bebyggede miljø i Grønland fylder uendelig lidt.
Skal leve op til EU-taksonomien
Til gengæld skal der tages hensyn til en række vigtige klimamæssige krav, som blandt andet handler om at beskytte byggeriet mod de store mængder nedbør og vind, der præger det grønlandske klima, men under alle omstændigheder er det i Tove Ladings optik vigtigt at få skabt en grønlandsk version af DGNB-certificeringen.
Det er nemlig nødvendigt af hensyn til finansieringen af kommende byggeprojekter i Grønland.
Grønland er som bekendt ikke med i EU, men det er Danmark, som derfor er underlagt EU’s taksonomiforordning, der handler om, at erhvervsliv og virksomheder skal kunne dokumentere bæredygtighed i deres aktiviteter. Det gælder også den finansielle sektor, og da stort set al byggefinansiering, som ikke kommer fra grønlandske skattekroner, hentes fra danske realkreditinstitutter, er det bydende nødvendigt med en grønlandsk certificeringsordning.
Er nødvendigt for finansieringen
Grønlandsbanken formidler blandt andet realkreditlån via danske realkreditselskaber og er derfor med i den arbejdsgruppe, der står for at udarbejde forslaget til en DGNB-certificering, da det på sigt kan blive svært for ikke at sige umuligt at opnå finansiering til en fornuftig rente, hvis ikke byggeriet kan certificeres. Ifølge Tove Lading, der er projektleder, er der et stort ønske om at bygge mere bæredygtigt i Grønland, og certificeret byggeri har da også set dagens lys i Grønland.
På sigt er en dedikeret grønlandsk version imidlertid en nødvendighed, og arbejdet har stået på siden 2022. Selvstyret har sat projektet på finansloven, hvilket beviser, at der er politisk vilje bag. DGNB-projektgruppen, hvor Grønlandsbanken er formand, består endvidere af grønlandske rådgivere og entreprenører samt repræsentanter fra Selvstyrets Departement for Boliger. Ordningen vil få stor betydning for bygherrer og danske investorer, f.eks. realkreditselskaber og pensionskasser.
Forskningsprojekt for hele Arktis
Tove Lading er imidlertid også engageret i byggeriet i Grønland på anden vis. Hun er således i gang med et større forskningsprojekt, Arctic Building and Construction Project, som blandt andet handler om, hvordan man – meget enkelt formuleret – bygger smart i de arktiske egne, for det er en misforståelse at tro, at forholdene er ens i hele Arktis. Det er de ifølge Tove Lading ikke, da der er store forskelle, især når det gælder temperaturudsving.
– Jeg kigger en del på Grønland, hvor faktorer som nedbør og fugt kombineret med vind kan give store udfordringer. Temperaturen i sig selv er ikke det store problem, for kulde som isoleret faktor er relativt nem at beskytte sig imod. Til gengæld er vind og fugt en farlig medspiller, for når først fugten er trængt ind i en konstruktion, temperaturen falder, og fugten bliver til is, ja så har vi balladen, siger Tove Lading.
Samarbejde med andre universiteter
Projektet er delt op i alt seks underprojekter, hvor hun specifikt undersøger bygningsfysik, byggeprocesser, bæredygtighed, brugertilfredshed samt behovet for renovering og byudvikling i Arktis. En del af indsatsen sker i øvrigt i samarbejde med en række andre universiteter. Netop i disse år er der fokus på klimaændringerne, som man også mærker i Grønland, blandt andet i form af, at permafrosten visse steder begynder at vige grundet temperaturstigningerne.
– Jeg er dog ikke så sikker på, at klimaændringerne har den store betydning, heller ikke i forhold til den vigende permafrost, da man i Grønland jo typisk bygger på grundfjeld. Det kan dog være en udfordring i byer som f.eks. Sisimiut og Ilulissat, hvor man ønsker en tættere by og derfor bygger på områder, man ikke har bygget på før. Men bygger man f.eks. på gammel mosebund, handler det blot om at fundere korrekt og bruge det korrekte opfyld, uddyber Tove Lading.
Nu rammer vejrekstremerne oftere
Hun føjer til, at klimaet altid har været en udfordring i Grønland, men at ekstremerne måske betyder, at bygningerne belastes oftere end tidligere, Blandt andet derfor interesserer hun sig også for processerne i byggeriet. Egentlig havde hun en forventning om, at nogle konstruktionstyper fungerer bedre end andre, men en af konklusionerne i projektet er interessant nok, at næsten alle konstruktionstyper fungerer lige godt – blot de er udført korrekt.
– Udfordringen er så blot, at nogle konstruktionstyper er nemmere at udføre end andre, hvilket formentlig er en af årsagerne til, at vi oplever ganske mange fejl i byggeriet i Grønland, siger Tove Lading.
Historisk har en række danske byggevirksomheder og danske rådgivere ageret i Grønland, og ifølge lektoren på DTU har en del af dem undervurderet netop den effekt, kombinationen af vind og nedbør har på byggeriet.
Kæmpe efterslæb på renovering
Det er imidlertid ikke kun nybyggeri, der er en udfordring for det grønlandske samfund. Det er renovering – eller måske snarere manglen på renovering – også. Ifølge Tove Lading er der nemlig et voldsomt efterslæb.
Hun fortæller, at lige så snart man kommer bare lidt uden for de større byer, finder man mange bygninger og boliger med et stort renoveringsbehov. Problemet for især de private boligejere er dog blot, at det er umuligt at opnå et realkreditlån.
– Det er kun i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq, man kan få formidlet et realkreditlån via banken, for bankerne selv yder kun forbrugslån, som skal betales tilbage over 10 år. I visse tilfælde kan man få et offentligt lån, men de er ofte utilstrækkelige og kræver, at hele renoveringen skal foretages på én gang. Hvem magter det ude i bygderne, spørger Tova Lading, der desuden påpeger behovet for at finde en finansieringsform, der matcher det lige så massive renoveringsbehov i boligselskaberne.
