Hempel-udvidelse sat i gang

Tirsdag var der første spadestik på udvidelsen i Lyngby, der skal stå færdig i 2021.
Fra venstre Henrik Andersen (CEO og Group President i Hempel A/S), Michael Steen Petersen (Group Technology & Engineering Director og projektleder på det nye byggeri), Sofia Osmani (K) (borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune) og Richard Sand (formand for Hempel Fonden og formand for bestyrelsen i Hempel A/S.

Hos Hempel i Danmark kunne man tirsdag tage første spadestik til første etape af en omfattende udvidelse på adressen i Lyngby.

Den samlede udvidelse af malingleverandørens faciliteter rummer et nyt center for reseach, udvikling og test, en ny kontorbygning samt en ombygning af virksomhedens eksisterende testcenter til nye kontorfaciliteter.

Vi har en klar vision om at vokse globalt, og her spiller vores Hempel Campus, og ikke mindst vores forsknings- og testfaciliteter, en afgørende rolle.

Group President og CEO Henrik Andersen Hempel

En del af Vidensbyen

Hempels nye center vil samle faciliteterne fra det eksisterende R&D-center og testbygningen og bliver et globalt omdrejningspunkt for forskning og innovation. Visionen med udvidelsen er at skabe de bedste vilkår for, at Hempel som virksomhed kan vokse og udvikle sig med fokus på nye produkter, ny produktionsteknologi, forskning og samarbejder med førende universiteter.

Det nye R&D- og testcenter huser laboratorier, testfaciliteter og parkeringspladser på taget. Bygningen bliver arbejdsplads for ca. 100 mennesker – heriblandt ca. 40 udenlandske forskere og specialister fra hele verden.

Hempels hovedkvarter ligger umiddelbart nord for DTU Campus og er placeret i en klynge af vidensbaserede erhverv, som i dag udgør Vidensbyen i Lyngby. Med udvidelsen forstærker Hempel sin profil som omdrejningspunkt for forskning og innovation. Det understøtter hele Vidensbyens vision om at blive et af Europas førende videns- og universitetsområder med de bedste vilkår for uddannelse, forskning, erhverv og entreprenørskab. Hempels nye faciliteter er med til at indfri 11 ud af Vidensbyens 12 målsætninger, som bl.a. går ud på at trække flere arbejdspladser til området og tiltrække internationale studerende, vidensmedarbejdere og forskere. Det nye R&D- og testcenter vil således bidrage til brandingen af Hempel, Vidensbyen og dermed også Lyngby-Taarbæk Kommune som helhed.

– Vi har en klar vision om at vokse globalt, og her spiller vores Hempel Campus, og ikke mindst vores forsknings- og testfaciliteter, en afgørende rolle. Så vi er glade for, at vi nu får endnu bedre forudsætninger for at udvikle nye løsninger og forbedre den maling, som vores kunder har brug for, siger Henrik Andersen, Group President og CEO i Hempel.

Tegnet af Årstiderne

I projektets anden etape opføres den nye kontorbygning i tillæg til den nuværende, og når udvidelsen står færdig, vil de samlede faciliteter udgøre et helt nyt Hempel Campus, som vil ligge eksponeret ud til den befærdede Helsingørmotorvej og brede sig på begge sider af Lundtoftegårdsvej. Over vejen etableres en gangbro, som vil binde hele hovedkvarteret sammen på tværs og skabe en visuel port til Vidensbyen i Lyngby.

Stregerne til udvidelsen af Hempel er tegnet af Årstiderne Arkitekter, som også er arkitekterne bag Hempels nuværende hovedkvarter, der stod færdigt i 2013. Den nye bebyggelse vil trække tydelige arkitektoniske referencer til det nuværende byggeri, så der skabes sammenhæng i Hempels hovedkvarter som helhed.

I juli 1916 etablerede J.C. Hempel koncernens første fabrik i en hvidpudset bygning på Amager. Historien om Hempels hvide huse er et centralt motiv i den nye bebyggelse ved afkørsel 15 på Helsingørmotorvejen. Facadens rytmiske motiv tager afsæt i den arkitektoniske kontekst og i oplevelsen af træstammernes tilfældige rytmer langs Lundtoftegårdsvej.

Den eksisterende centrale trappe i HQ1 vil i fremtiden lede op til en gangbro, der knytter HQ1 og HQ2 sammen på tværs af Lundtoftegårdsvej ? for så at kulminere i en ny skulpturel trappe, der bliver eksponeret mod motorvejen. Trappen bliver et vartegn for den synergi mellem videns- og produktudvikling, der kendetegner området. Billedet er fra Hempels nuværende hovedkvarter, HQ1.

Relateret indhold