Corona har tvunget samfundet og mennesker over hele verden til at indrette sig anderledes blandt andet med arbejdsliv og fritid under samme tag. Det har skabt forandringer, som har påvirket både negativt og positivt og har dermed haft betydning for livskvaliteten.
Sammen med en række samarbejdspartnere ønsker Realdania med indsatsen ‘Respond – rammerne for den nye hverdag’ at sætte fokus på, hvordan Covid-19 har påvirket vores adfærd i forhold til de fysiske rammer for vores liv.
Indsatsen skal opsamle viden og løsninger fra både pandemi-perioden og i de kommende år. Samtidig er målet at inspirere til og igangsætte helt nye løsninger for et mere modstandsdygtigt bygget miljø med bedre livskvalitet for alle. Det kan handle om rammerne for eksempelvis sundhed og bevægelse, kulturforbrug, arbejdsliv, boligen og brugen af det offentlig rum.
– Corona-krisen har budt på nogle markante ændringer i vores adfærd og rutiner, og det giver anledning til på længere sigt at overveje, hvordan vi fremover indretter os bedst i hverdagen, så vi for eksempel kan være sammen på jobbet og i fritiden med mindre smitterisiko. Det kunne være en større brug af udendørs arbejds- og opholdsrum eller nye måder at bevæge sig rundt i bygninger og byer på, siger adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård.
Han tilføjer, at sammenlignet med at kunne se ændringer i menneskers dag til dag-adfærd under selve pandemien, så er påvirkningen af byggeriet og hele det byggede miljø en mere langsom størrelse – og at følgerne af Covid-19 vil slå igennem her senere:
– For eksempel har vi formentlig endnu ikke set, hvordan det lander i forhold til arbejde på kontoret og hjemmearbejde, og hvad det betyder for brugen og indretningen af kvadratmeter de to steder.
Viden og løsninger skal meget hurtigt berige hinanden
Et forskerhold ved Build – Aalborg Universitet vil som en central del af indsatsen igangsætte en længerevarende følgeforskning og dokumentationsindsats af, hvordan Covid-19 har ændret menneskers levevis og vaner i forhold til de fysiske rammer – og hvordan dette vil udvikle sig i de kommende år.
– Vi har før oplevet, at voldsomme begivenheder i samfundet kan sætte sig som varige spor i den måde, vi indretter os fysisk på i vores byer og vores bygninger, siger institutleder ved Build, Lars Pico Geerdsen, der står i spidsen for forskningsindsatsen og henviser til tidligere pandemier, men også både terrortrusler og øgede vandmængder som følge af klimaforandringer:
– På samme måde har corona påvirket både vores hverdag og fysiske rum. Med forskningsindsatsen vil vi få dokumenteret disse forandringer og i de kommende år følge, hvilke ændringer, der er vedvarende, og hvilke, der går i sig selv igen. Samtidig vil projektet illustrere helt nye problemstillinger i kølvandet på pandemien og på den måde inspirere til nye løsninger, siger han og tilføjer:
– Ambitionen er at skabe et solidt fundament af viden for alle, der arbejder med byggeri og byudvikling. Det, vi finder frem til, skal sættes praksisnært i spil, så viden og løsninger meget hurtigt kan berige hinanden. Derfor vil vi også løbende kommunikere om resultaterne og invitere til samarbejder om at udvikle nye løsninger, så vi står bedre rustet i forhold til for eksempel pandemier i fremtiden.
Indsatsen er foreløbig planlagt til at løbe frem til 2026.
