Goldschmidts centerplaner er en realitet

M. Goldschmidt koncernen har gennem otte år arbejdet med udviklingen af Hillerød Storcenter, som nu ser ud til at kunne blive realiseret midt i byen.
I første omgang skal der opføres 57.000 kvadratmeter. Fuldt udbygget bliver Hillerød Storcenter på 93.000 kvadratmeter. Visualisering: M. Goldschmidt Holding A/S.
I første omgang skal der opføres 57.000 kvadratmeter. Fuldt udbygget bliver Hillerød Storcenter på 93.000 kvadratmeter. Visualisering: M. Goldschmidt Holding A/S.

Fuld udbygget vil centeret blive på ca. 93.000 kvadratmeter, og dermed vil det være Danmarks største center. Men i første omgang skal der bygges 57.000 kvadratmeter.

Rammerne i lokalplanen for Hillerød Storcenter er 31.800 kvm butiksareal til udvalgsvarer og 2.200 kvm butiksareal til dagligvarer. Herudover vil projektet indeholde ca. 11.000 kvm servicefaciliteter i form af fitnesscenter, biograf, restauranter og caféer og frisørsaloner m.m.

Dertil kommer 11.000 kvm overdækket fællesarealer med publikumsfaciliteter i form af en stor skøjtebane, som kan omdannes til multiscene, et stort indendørs akvarium med eksotiske fisk samt et legeland og meget andet.

Masser af parkering

Konceptet for Hillerød Storcenter er at tilbyde shopping i butikker med de bedste brands, kombineret med oplevelser, høj service, lækre faciliteter og smidighed.

Det betyder, at centerets årlige op mod 7 mio. besøgende, udover shopping, kan fornøje sig med oplevelser i den kommende Torvehal (som bliver unik i Nordsjælland), i et legeland, en skøjtebane, i loungeområder samt i centeret fitnesscenter og biografer.

Som regionalt handelscenter, beliggende i Nordsjælland, er bilen det primære transportmiddel. 70 procent af befolkningen har en eller to biler. Derfor er det nødvendigt med en god infrastruktur og masser af parkeringspladser. Hillerød Storcenter bliver opført med 2.000 gratis parkeringspladser, med faciliteter der gør det behageligt og nemt at komme til og fra området og parkere sin bil.

Inspireret udefra

Som noget nyt i et shoppingcenter, vil Hillerød Storcenter indeholde Torvehaller med et stort og varieret udbud af økologiske fødevarer og specialiteter af højeste kvalitet, bl.a. fra lokale producenter, lækre spiserestauranter som eksempelvis sushibarer, tapasbarer og familierestauranter samt vinbar m.m.

Inspirationen til torvehallen kommer bl.a. fra Torvehallerne på Israels Plads i København, men også fra internationale torvehaller som f.eks. det nyligt åbnede Markt Hal i Rotterdam samt tilsvarende torvehaller i Spanien og i England samt i USA.

Relateret indhold