Fiberline vil etablere glasfiber som alment anerkendt byggemateriale. Isolatorer til vinduesrammer er allerede en effektiv løsning i forhold til fremtidens energikrav, vurderer virksomheden.
Det skal være sådan, at ingeniøren og arkitekten naturligt kigger i sin værktøjskasse og vurderer, om det passer bedst med stål, træ eller glasfiber, siger Fiberlines Vice President for Building & Construction, Jan Pasfall. Foto: Betina N. Garcia.
Vindmøller:Karbon- og glasfiberprofiler til nogle af verdens længste turbineblade.
Vinduer og facader: Glasfiberens isolerende egenskaber forbedrer energibalancen i bygninger.
Strukturelle profiler: Styrke, lav vægt og holdbarhed til blandt andet broer, rensningsanlæg og køletårne.
Et udstyrsstykke i glasfiber. Det er, hvad motorvejsbilisterne på Fynssiden af Lillebæltsbroen møder, når de passerer Fiberlines hovedkvarter. Bygningen med de tre skrå, karakteristiske, lænende vinduespartier er klædt i materialet, fejrer 10 års jubilæum i år og står som et symbol på virksomhedens ultimative mål: Glasfiber som anerkendt byggemateriale på linje med træ, stål og aluminium. Der er stadig lang vej.
– Mange arkitekter og ingeniører ved ikke, hvad glasfiber er, eller hvordan det fungerer. Derfor bruger vi meget tid på at tage rundt og prædike glasfiber. Det skal være sådan, at ingeniøren og arkitekten naturligt kigger i sin værktøjskasse og vurderer, om det passer bedst med stål, træ eller glasfiber, siger Fiberlines Vice President for Building & Construction, Jan Pasfall.
Det skal være sådan, at ingeniøren og arkitekten naturligt kigger i sin værktøjskasse og vurderer, om det passer bedst med stål, træ eller glasfiber.
Vice President Jan Pasfall Building & Construction, Fiberline
Se videoreportagen fra vores besøg hos Fiberline.
Ikke-ledende materiale
Glasfiberens isolerende egenskaber er kernen i et af Fiberlines fokusområder, vinduer og facader.
– Glasfiber er et ikke-ledende materiale. Det betyder, at det ikke laver en kuldebro, sådan som aluminium gør. Skal man opfylde fremtidens energikrav omkring lavenergi- og passivhuse, så kan man næsten ikke komme udenom glasfiberisolatorer i sine vinduer, siger Jan Pasfall.
– For at leve op til kravene er alternativet, at rammekonstruktionen bliver tykkere og tykkere. Der skal mere skum og flere hulrum i, for at den bliver tilstrækkeligt velisoleret. Og i takt med at rammen bliver større, bliver rudefladen mindre. Det vil sige, at du får et mindre tilskud fra solen. Alt det udgør tilsammen vinduets energibalance. En slank rammekonstruktion giver alt andet lige den bedste energibalance. Desuden fungerer det minimalistiske udtryk ofte også bedre rent arkitektonisk, forklarer kommunikationschef Torben Rønlev.
Bjarke Ingels er fan
Netop de æstetiske muligheder stod frem, da Bjarke Ingels i julen 2015 kastede sin kærlighed på Fiberline. Resultatet blev en midlertidig pavillon til en prestigefyldt udstilling i Londons Hyde Park i sommeren 2016. Mange arkitekter elsker efter sigende glasfiber, blandt andet fordi materialet er fleksibelt, og lyskilder kan lyse igennem det. Måske derfor er bygningen ved Lillebælt blevet nærmest ikonisk. Men hvorfor er virksomhedens navn gemt væk på bagsiden væk fra motorvejen?
– Arkitekten og vores ejere ønskede et mere rent udtryk, hvor bygningen bliver en del af landskabet. Folk skal primært lægge mærke til bygningen og få pirret nysgerrigheden, når de kører forbi, forklarer Torben Rønlev og sender, måske, en tanke til ingeniører og arkitekter, der passerer jernbetonbroen fra 1970.
Glasfiberproducentens fabrik fejrer 10 års jubilæum i år. Foto: Betina N. Garcia. Glasfiberens isolerende egenskaber er kernen i et af Fiberlines fokusområder, vinduer og facader. Foto: Betina N. Garcia.
