Første DGNB-guld i Danmark til NCC hovedsæde

Onsdag blev der sat en ny milepæl for bæredygtigt byggeri, da Gladsaxe Company House blev tildelt højeste status i den dansktilpassede certificeringsordning.
Direktør Mette Qvist fra Green Building Council Denmark overrakte DGNB-certifikatet til PensionDanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen. Til højre NCC Property Developments adm. direktør Marius Møller. Foto: Dalibor Sandic/NCC.
Direktør Mette Qvist fra Green Building Council Denmark overrakte DGNB-certifikatet til PensionDanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen. Til højre NCC Property Developments adm. direktør Marius Møller. Foto: Dalibor Sandic/NCC.

Om Gladsaxe Company House

  • Ejer: PensionDanmark
  • Udvikler: NCC Property Development A/S
  • Entreprenør: NCC Construction Danmark A/S
  • Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter
  • Lejere: NCC, Baxter A/S og JTI A/S
  • Areal: 15.400 kvm. i ni etager
  • Beliggenhed: hjørnet af Tobaksvejen og Gladsaxe Ringvej
  • Certificering: DGNB Guld

For første gang har en dansk bygning fået det fornemste stempel inden for bæredygtighed, DGNB Guld. Det drejer sig om Gladsaxe Company House, som NCC flyttede ind i som nyt dansk hovedsæde for et halvt års tid siden.

Bygningen er ejet af PensionDanmark, og den er udviklet af NCC PropertyDevelopment i tæt samarbejde med bygherren.

Vi er meget stolte af, at denne enestående ejendom får dette unikke stempel.

Adm. direktør Torben Möger Pedersen PensionDanmark

DGNB er en af verdens førende standarder, når det gælder bygningers bæredygtighed. Det højeste niveau for certificering er Guld, som tildeles ejendomme, hvor den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed er i top.

Siden indførslen af DGNB i Danmark i 2012 er 52 bygninger blevet enten certificerede, præcertificerede eller tilmeldt certificering. Og Gladsaxe Company House, som PensionDanmark ejer, og som NCC både har udviklet, opført og har hovedsæde i, er den første herhjemme til at opnå Guld-certificering. Det skyldes blandt andet ejendommens gode indeklima med naturligt lys, vel-ventilerede kontorlokaler og lavt støjniveau.

Tæt samarbejde

Som synligt bevis på bæredygtighedsguldet overrakte Green Building Council Denmark, der administrerer DGNB-ordningen herhjemme, onsdag et certifikat og en plakette ved et arrangement i Gladsaxe Company House.

– Det er en rejse vi har gjort tæt sammen med PensionDanmark, som er en investor med stor interesse for bæredygtigt byggeri. Samarbejdet har været en fornøjelse, siger adm. direktør Marius Møller, NCC Property Development, og tilføjer:

– I Gladsaxe Company House får man en meget klar og mærkbar oplevelse af, hvad det betyder at arbejde i et bæredygtighedscertificeret hus af denne kaliber. I dag udvikler vi udelukkende certificeret kontorbyggeri. Det giver større værdi for lejerne i form af bedre indeklima, større trivsel og lavere energiforbrug, og det giver investorerne en større tryghed for værdi på den lange bane, siger han.

Vægt på bæredygtighed

PensionDanmark har de seneste år investeret i otte nyopførte erhvervsejendomme, som enten er eller vil blive certificerede, når de står klar.

– Vi er meget stolte af, at denne enestående ejendom får dette unikke stempel. Som ansvarlig investor lægger vi stor vægt på bæredygtighed i de ejendomme, vi investerer i. Både af hensyn til klimaet, men først og fremmest fordi bæredygtighed er med til at gøre ejendommene attraktive. Det bidrager i sidste ende til at sikre medlemmerne gode afkast i en længere årrække, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Paradigmeskifte i branchen

Hos Green Building Council Denmark ser man den øgede interesse for certificeringer som udtryk for et begyndende paradigmeskifte i byggebranchen.

– Før var det en ordning for en eksklusiv kreds af pionerer inden for bæredygtighed. Nu kan vi konstatere, at ordningen virkelig har fået fodfæste hos de mange. Man ønsker at fremtidssikre sit byggeri ved at bygge efter højere kvalitetsmål, samtidig med at indsatsen bliver dokumenteret. Det er slut med hit-and-run-tilgangen og dermed de hurtige penge, siger direktør Mette Qvist, Green Building Council Denmark.

Det synlige bevis på det højeste bæredygtigsniveau for en dansk bygning. Foto: Dalibor Sandic/NCC.
Det synlige bevis på det højeste bæredygtigsniveau for en dansk bygning. Foto: Dalibor Sandic/NCC.
Fra ventre Klaus Kaae, NCC Construction, Mette Qvist, Green Building Council, Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, Vibeke Grupe Larsen, NCC, Marius Møller, NCC Property Development og Martin Manthorpe, NCC. Foto: Dalibor Sandic/NCC.
Fra ventre Klaus Kaae, NCC Construction, Mette Qvist, Green Building Council, Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, Vibeke Grupe Larsen, NCC, Marius Møller, NCC Property Development og Martin Manthorpe, NCC. Foto: Dalibor Sandic/NCC.

Relateret indhold