”Elendig timing”: Forslag om håndværkerfradrag møder hård kritik

Med tanke på at få inflationen under kontrol har cheføkonom meget svært ved at forstå logikken i at ville indføre håndværkerfradraget. Han påpeger, at der i forvejen er fuld plade på indikationerne på overophedning i byggeriet.
Martin Kyed i lyseblå skjorte og mørkeblå jakke.
Udsigten til en mulig genindførelse af håndværkerfradraget får en kølig modtagelse af cheføkonom Martin Kyed, Prognosecenteret. Foto: Claus Sall.

I midten af august kom Venstre med forslag om at genindføre håndværkerfradraget, der senest blev afskaffet i 2022.

Forslaget blev hurtigt mødt med ros fra blandt andre SMVdanmark, der opfordrer til hurtig implementering, så byggelysten ikke går i stå.

Også hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, stiller man sig umiddelbart positiv over for muligheden for at få tilskud med særligt fokus på energiforbedringer og klimasikring for boligejere.

Og hos Dansk Håndværk glæder direktør Morten Frihagen ligeledes over regeringspartiets forslag – men efterspørger konkrete bud på, hvad det skal bruges til.

Læs også

Dansk Håndværk vil frede håndværkerfradraget i mindst 10 år

Udsigten til en mulig genindførelse af håndværkerfradraget, der siden 2011 har delt vandene i tilhængere og kritikere, får dog en noget køligere modtagelse hos Prognosecenteret og cheføkonom Martin Kyed:

– Jeg skal ikke gøre mig klog på den politiske timing, men fra en økonomfagligt vinkel er timingen elendig.

Tydelige tegn på overophedning

Økonomen begrunder med en lang række forhold, som netop taler direkte imod fradraget, der i den seneste periode frem til 2022 lå på 12.900 kroner per person, som gik til arbejdslønnen for en række håndværksydelser i hjemmet, bl.a. energibesparelser, klimasikring og lignende:

– Der er fuld plade på indikationerne på en branche i overophedning. Arbejdsløsheden er helt i bund. Mere end hver syvende bygge- og anlægsvirksomhed opgiver at få besat ledige stillinger. Næsten hver tredje virksomhed i branchen melder, at produktionen er begrænset af mangel på arbejdskraft. Og seneste lønstigningstal lyder på en årsvækst på omkring 7 %.

Svært at forstå logikken

Sidstnævnte pointe understøttes af de netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik over lønudviklingen, som viser, at lønnen i bygge- og anlægsbranchen er steget med 6,8 % i andet kvartal 2024 ift. samme periode 2023 – hvilket er kvartalets største stigning i den private sektor. I årets første kvartal var stigningen 5,1 %:

– I den nuværende situation vil håndværkerfradraget ikke øge aktiviteten. Det vil bare øge pris og lønpresset, siger Martin Kyed og tilføjer:

– Når man tænker på, hvor meget fokus der er på at få inflationen under kontrol, så er det svært at forstå logikken i at indføre håndværkerfradraget fra et økonomisk synspunkt.

Relateret indhold