Hvis en bygning opføres med terrændæk på jord, bør der være fokus på underlag og indbyggede materialer under såvel fundamenter som under det direkte udlagte terrændæk.
Hvis opbygningen udføres mangelfuldt, eller hvis der efterlades såkaldte ikke-bæredygtige jordarter under direkte udlagt terrændæk, kan det føre til sætninger eller i værste fald brud i betonpladen i terrændækskonstruktionen.
Ny guide viser vejen til nedbringelse af nybyggeri
Sådan anviser det opdaterede erfaringsblad fra Fonden Byg-Erfa, ’Fundering af terrændæk (ID-nr. (13) 24 12 16)’, der erstatter det tidligere erfaringsblad af samme navn.
– Ikke-bæredygtige jordarter kan f.eks. være muldjord, stærkt muldholdigt jord, tørv, gytje, postglacialt ler, ukontrolleret fyldjord og utilstrækkeligt komprimeret sandfyld, siger forfatteren af erfaringsbladet, Anders Tønsberg Petersen, der er bygningsingeniør i Geo, og tilføjer:
– Langt de fleste terrændækskonstruktioner kan funderes forsvarligt ud fra simple kriterier. I tillæg til de geotekniske forundersøgelser skal der som minimum foretages et tilsyn, der omfatter besigtigelse med tilhørende beskrivelse af jordarten/jordarterne i udgravningsfladen. Det skal sikre, at terrændækket overalt udlægges på bæredygtige og normalt sætningsfri aflejringer.
Skader pga. sætninger i jordlag
Brud eller sætninger i jordlagene under et direkte udlagt terrændæk kan også medføre en række andre skader, f.eks. skævheder i gulvet, revner mellem gulve og vægge, revner i flise- eller klinkegulve samt revner i indvendige vægge, opbygget på terrændæk, anviser erfaringsbladet.
– Disse skader viser sig bl.a. over døråbninger, i samlinger mellem vægelementer samt ved vægges forbindelser med ydervægge, siger Anders Tønsberg Petersen.
Ved større sætninger ses skævheder i dørkarme og faste skabe, så døre og låger klemmer eller ikke kan lukkes, samt revner ved indvendige vægges sammenbygning med lofter eller gulve, tilføjer han.
Minister vil stoppe ’riv ned og byg nyt’-kulturen
– I sjældne tilfælde kan sætninger under terrændæk også være årsag til skader på installationer, f.eks. utætheder i gulvvarmeslanger samt forsynings- eller afløbsrør under gulve og ved gennemføringer af fundamenter. Skadesbilledet afhænger også af eventuelle sætninger af fundamenter og af sammenbygningen mellem fundamenter og terrændækkets betonplade.
Funderingsunderlag og styrkekrav
Ved fundering af terrændæk er der krav til styrke- og deformationsegenskaber for de underliggende jordarter. Disse krav er projektspecifikke, men for terrændæk i almindeligt husbyggeri vil nedenstående praktiske krav normalt være tilstrækkelige, anviser erfaringsbladet:
– I praksis skal jorden under et terrændæk være trædefast og kunne tåle kørsel med lettere materiel. I ler vil dette normalt være opfyldt, hvis jorden er af uforstyrret og senglacial oprindelse eller ældre, hvilket en geoteknisk fagperson kan afgøre. Styrken af sand og sandet jord vil stort set altid være rigelig i naturligt aflejret sand. Det samme gælder for velkomprimeret sandfyld, kaldet en sandpude, siger Anders Tønsberg Petersen.
Krav til deformationsegenskaber
• I det nationale anneks til geotekniknormen DS/EN 1997-1 er der som generel vejledning angivet, at sætningerne af terrændæk ikke bør overstige de omkringliggende vægges sætninger med mere end 5 mm.
• På baggrund af geotekniske boringer kan sætningerne vurderes på basis af enten laboratorieforsøg på udtagne jordprøver eller ud fra erfaringsparametre og kendskab til den sætningsgivende last på dækket.
• Udførelsen af laboratorieforsøg sker i praksis ofte ifm. specielle konstruktioner eller jordtyper, men sjældent ved almindeligt husbyggeri. Den geotekniske undersøgelse bør altid angive et skøn på deformationsparametre til brug for sætningsvurderinger. Den bør desuden give anbefalinger til nærmere undersøgelser og til, hvordan arbejdet udføres, hvis der er truffet specielle jordtyper.
