Om projektet
- Bygherre: Din Forsyning
- Arkitekt: Ginneruparkitekter A/S
- Ingeniør: Rambøll Danmark A/S
- Hovedentreprenør: Jorton A/S
- Procesteknisk anlæg: Vand og Teknik A/S
UGENS PROJEKT – Projektet omfatter opførelse af en vandværksbygning på cirka 2.000 kvadratmeter fordelt på et procesafsnit samt et afsnit for undervisning, toiletter, personalefaciliteter mv. Bygningen opføres med betonfacader udført som sandwich-betonelementer og markante facadepartier udført i glas omkring rentvandstankene, indgang mv.
Projektet omfatter endvidere etablering af in-situ støbte skyllevandstanke samt etablering af belægninger og håndtering af regnvand ved anvendelse af LAR-løsninger. Bygningen – hvor de nye rentvandstanke placeres – forventes at opnå en højde på cirka 14 meter, men den resterende bygning etableres med en højde på cirka syv meter.
CRM-Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra CRM-Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.
Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.