Flere boligformer i Kanalbyen

Den nye bydel i Fredericia vokser.
Der er nye boliger på vej i blandt andet Langebro-projektet i kanalbyen i Fredericia. Foto: Joan Barløse.
Der er nye boliger på vej i blandt andet Langebro-projektet i kanalbyen i Fredericia. Foto: Joan Barløse.

De første beboere flyttede ind i Kanalbyen i 2017 – i Frederikshuset med en blanding af almene familieboliger og ejerboliger. Flere ejerboliger og almene boliger er siden hen kommet til i den nye bydel, og sidste år kom der også andelsboliger til salg.

Formålet med at blande ejerformerne er at skabe et levende og mangfoldigt kvarter med plads til mange forskellige mennesker. Og ifølge Tim E. Halvorsen fra Kanalbyens sekretariat er tiden nu inde til at lancere endnu en boligform, nemlig private udlejningsboliger.

– Ud fra Kanalbyens bolig-interesseliste kan vi se, at lejeboliger er den ejerform, der er størst efterspørgsel på i Kanalbyen. Vi er derfor glade for, at flere af vores bygherrer gerne vil imødekomme efterspørgslen på boliger til privat udlejning, siger projektdirektør Tim E. Halvorsen fra Kanalbyen i Fredericia.

Relateret indhold