Fjordtårn når milepæl

AP Pension og 5E Byg er klar til rejsegilde for det markante Holbæk Fjordtårn.
5E Byg opfører for AP Pension tårnet ved havnen i Holbæk. Visualisering: Juul Frost Arkitekter.
5E Byg opfører for AP Pension tårnet ved havnen i Holbæk. Visualisering: Juul Frost Arkitekter.

Når AP Pension og totalentreprenøren 5E Byg torsdag den 6. juni inviterer til rejsegilde for det markante Holbæk Fjordtårn, er det samtidig startskuddet til afslutningen af projektet, inden de kommende beboere sidst på året kan flytte ind i byggeriet, der er tegnet af Juul Frost Arkitekter.

Holbæk Fjordtårn har 17 etager, måler 57 meter og 60 boliger.

Totalentreprenøren 5E Byg har været med siden starten af byggeriet, og entreprenøren glæder sig til, at beboerne kan flytte ind i det eksklusive tårn.

– Det er en fornøjelse at være med til at bygge moderne lejligheder, der med sin placering på Holbæk Havn byder på noget helt særligt. Holbæk Fjordtårn er et visionært projekt, som AP Pension udvikler, og vi er stolte over at være med til at realisere projektet, fortæller Torben Nielsen teknisk direktør i 5E Byg.

Den bedste udsigt

Også hos Juul Frost Arkitekter er der glæde over at være en del projektet, som har et nordisk islæt over sig.

– Det er en meget attraktiv beliggenhed – måske med landets bedste udsigt. Højt byggeri stiller store krav til den arkitektoniske kvalitet. Vi har sikret beboerne den bedst mulige udsigt, omvendt har vi haft stor respekt for området og oplandets udsigt til tårnet. Med plinten på tårnets sydside har vi tilføjet byen en ny lomme, hvor beboerne og byens borgere kan nyde solen, siger Flemming Frost, Founding Partner fra Juul Frost Arkitekter.

Det er en meget attraktiv beliggenhed – måske med landets bedste udsigt. Højt byggeri stiller store krav til den arkitektoniske kvalitet.

Relateret indhold