Engholmene er inspireret af den klassiske københavnerkarré

Enkeltejendommene i Engholmene skaber variation i bybilledet med forskellige facader. U-formen gør, at alle boliger ligger ud til vandet.
Alle lejligheder får udsigt til vandet fra det U-formede byggeri.
Alle lejligheder får udsigt til vandet fra det U-formede byggeri.

NPV når nu en vigtig milepæl for udviklingen af den nye kanalby Engholmene i Enghave Brygge. 15. november er der rejsegilde for de første 193 boliger på Kærholm, og de 200 håndværkere, der primært er i gang med den indvendige aptering, vil deltage i fejringen. Det samme er en lang række af de kommende beboere. NPV har solgt 140 af boligerne i første etape på 193 boliger svarende til 73 procent, og ifølge NPV er der dermed tale om en massiv salgssucces for det store projekt.

Byggeriet på Kærholm er tegnet af Gröning Arkitekter og udviklet af NPV. De første beboere flytter ind i foråret 2017.

Det er alt andet lige lettere for købere og kommende beboere at opleve hele indretningen og lysindfaldet i forhold til farver og materialer i en prøvebolig.

Salgs- og marketingchef, NPV Alexander Mottlau

Arkitekturen er inspireret af de klassiske københavnerkarreer i indre by, hvor enkeltejendommene har forskellige facader. Det skaber en variation i gadebilledet. Der er også anvendt forskellige farver tegl for at bidrage til personlighed og individualitet.

Ud til vandet

Byggeriet er U-formet med et grønt areal i midten og omgivet af promenader og kanaler. Det betyder, at alle boliger ligger ud til vandet.

CASA er totalentreprenør på byggeriet, mens CG Jensen har stået for spunsning og fundament.

NPV står for udviklingen af seks øer i den nye kanalby og skal samlet opføre 700 boliger. Næste etape Myrholm er også på vej. Her er solgt 78 ud af 129 boliger, og NPV har netop åbnet en færdig prøvebolig i Kærholm-bygningen.

-Det er alt andet lige lettere for købere og kommende beboere at opleve hele indretningen i en sammenhæng, opleve lysindfaldet i forhold til farver og materialer m.m. i den nye prøvebolig, siger salgs- og marketingchef Alexander Mottlau hos NPV og tilføjer:

-Når du træder ind i prøveboligen kan du konkret se, hvordan det bliver at flytte ind og opleve samspillet mellem vandet, udsigten og lejlighedens rum. De store vinduer og den ekstra loftshøjde skaber et fantastisk lys ind i rummene.

Engholmene er striben af bygninger ud til vandet i bunden af billedet. Kærholm er det af byggerierne, der ligger nærmest Bryggebroen. Pressefoto.
Engholmene er striben af bygninger ud til vandet i bunden af billedet. Kærholm er det af byggerierne, der ligger nærmest Bryggebroen. Pressefoto.

Relateret indhold