Når Storebæltsbroens to majestætiske pyloner inden længe skal undergå en omhyggelig inspektion, vil det ikke være klatrende betoninspektører, der bevæbnet med papir, blyant og kamera vil registrere revner, rust og afskalninger i de blæsende højder.
I stedet vil specialdroner affotografere og analysere broens bærende konstruktion for skader. Det er en både hurtigere, sikrere og billigere løsning end den hidtidige tilgang, fortæller Asset Operation Manager i det statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt, Svend Gjerding.
Læs også: Lukker hullet på den nye Storstrømsbro
– Dronerne er udstyret med et særligt højopløseligt kamera, der systematisk gennemfotograferer begge pyloner, så alle revner og andre skader registreres. Hvor det tidligere tog os adskillige uger at inspicere hver pylon, tager det i dag kun få dage med dronerne.
Kan bedre følge betonskaderne
Efter flyvningen analyseres dronernes billeder digitalt i et softwareprogram, der er bygget på kunstig intelligens. Det betyder, at programmet hele tiden blive mere præcis i forhold til visuelt at analysere betonens tilstand:
– Med disse teknologier kan vi nemt og præcist følge udviklingen af betonskader på pylonerne. Den AI-baserede indsigt gør os også bedre i stand til at forudsige, hvornår nye skader vil opstå. I bedste fald kan vi helt undgå store, omkostningstunge skader, fortæller Svend Gjerding.
CO2-besparelse på 274.000 ton
Mere præcist og rettidigt vedligehold betyder, at Storebæltsbroen i dag forventes at kunne stå hele 100 år længere end forudset ved åbningen i 1998. Udover den enorme økonomiske gevinst ved denne levetidsforlængelse, indebærer det også en beregnet CO2-besparelse på 274.000 ton over 100 år, hvilket svarer til ca. 20.000 husstandes årlige udledning.
Læs også: Storebæltsbroen får ny asfalt – og det sparer bilisterne benzinkroner
Storebæltsbroen stod færdig og klar til brug med både motorvej og jernbane i juni 1998 – efter 10 års arbejde på den 18 lange forbindelse mellem Korsør og Nyborg.
De samlede anlægsomkostninger for hele Storebæltsprojektet beløb sig til 21,4 mia. i 1988-priser.
