Der skal bygges flere plejehjem.
Sådan lyder udmeldingen fra Dansk Industri (DI) ovenpå erhvervsorganisationens offentliggørelse af nye tal, der viser, at antallet af ældre over 80 år vil stige med mere end 60 pct. inden for de næste 15 år i en lang række danske kommuner.
Stigningen gælder København, Aarhus, Middelfart, Svendborg, Rebild, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs og Skanderborg kommuner.

Behovet bliver kun større: PFA opfører friplejehjem på kendt Aarhus-grund
I 28 andre kommuner vil antallet stige med 50 pct.
I København vil antallet af ældre over 80 år stige fra i dag 16.200 til 26.400 i 2040, mens samme tal for Århus Kommune vil gå fra 14.450 til 23.400.

Potentialet for plejehjem er stort: Nrep går ind i svensk milliardforetagende
Tydelige tal
Ifølge Jakob Scharff, branchedirektør i DI, er det alle danske kommuner, der vil mærke stigningen i antallet af ældre.
– Tallene viser tydeligt, at alle kommuner i Danmark ser ind i den her udfordring, som kræver handling nu. For udover at der skal bygges flere plejehjem, skal der også findes flere medarbejdere til ældreplejen samtidig med, at de store årgange går på pension, og langt mindre årgange kommer ind på arbejdsmarkedet, siger Jakob Scharff.