Den første af 14 p-kældre klar i Carlsberg Byen

På søndag åbner de første 351 parkeringspladser i den nye bydel. 13 andrer fordeles over hele kvarteret. Strategien er at lede bilerne under jorden og væk fra gadebilledet.
I begyndelsen af juli åbner p-kælderen under Campus Carlsberg. P-kælderen er den første af 14 p-kældre i den nye bydel. Visualisering: Carlsberg Byen.
I begyndelsen af juli åbner p-kælderen under Campus Carlsberg. P-kælderen er den første af 14 p-kældre i den nye bydel. Visualisering: Carlsberg Byen.

Parkering i Carlsberg Byen

  • – Parkeringskælder Humletorvet rummer 351 parkeringspladser
  • – Parkeringskælderen administreres af APCOA Parking, der er en privat parkeringsaktør
  • – Carlsberg Byen P/S anlægger samlet ca. 4.500 p-pladser i bykvarteret, heraf placeres ca. 4.200 af p-pladserne under jorden fordelt på 14 parkeringskældre

Når den første parkeringskælder åbner den 3. juli, markerer den startskuddet til anlæggelsen af et større net af parkeringskældre, der vil forsyne Københavns nye bykvarter med ca. 4.200 underjordiske p-pladser fordelt på 14 kældre.

Den første parkeringskælder er placeret i Carlsberg Byens sydøstlige hjørne og er beliggende under Professionshøjskolen UCC’s nye Campus Carlsberg og pladsen Humletorvet, der også lægger navn til kælderen. Parkeringskælderen er offentlig tilgængelig og rummer 351 parkeringspladser inklusiv handicapparkering. P-kælderen er forberedt til el-biler.

… hvor parkering fortrinsvis foregår under jorden, så vi skaber plads til byliv, grønne områder og bløde trafikanter over jorden.

Adm. direktør Jens Nyhus Carlsberg Byen P/S

– Vi er rigtig glade for at kunne slå porten op til Humletorvets parkeringskælder, som sikrer nem parkering for de mange kommende undervisere og elever på Campus Carlsberg, de handelsdrivende og handlende i områdets detailbutikker og ikke mindst beboerne i Bohrs Tårn. Dertil er parkeringskælderen et vigtigt led i vores strategi om at skabe et bykvarter med en moderne infrastruktur, hvor parkering fortrinsvis foregår under jorden, så vi skaber plads til byliv, grønne områder og bløde trafikanter over jorden, siger Jens Nyhus, administrerende direktør i Carlsberg Byen P/S.

APCOA Parking, der administrerer parkeringsarealer overalt i Europa, er valgt som operatør på parkeringskælderen.

Humletorvets parkeringskælder sikrer nem parkering for de mange kommende undervisere og elever på Campus Carlsberg, de handelsdrivende og handlende i områdets detailbutikker og ikke mindst beboerne i Bohrs Tårn, siger Jens Nyhus, administrerende direktør i Carlsberg Byen P/S. Foto: Carlsberg Byen.

Relateret indhold