Byggeriet mangler hænder – men er allerede dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft

Manglen på arbejdskraft kan koste branchen vækst. Politikerne vil gøre det nemmere at tiltrække faglighed udefra, men antallet af udlændinge er allerede steget markant siden 2010, og det kan ikke forventes at fortsætte, påpeger økonom.
Fra første halvår 2010 til første halvår 2023 steg beskæftigelsen i bygge og anlæg med knap 50.000 personer. Det svarer til en vækst på 33 % på 13 år siden lavkonjunkturen efter finanskrisen.
Fra første halvår 2010 til første halvår 2023 steg beskæftigelsen i bygge og anlæg med knap 50.000 personer. Det svarer til en vækst på 33 % på 13 år siden lavkonjunkturen efter finanskrisen.

I en lang årrække har bygge- og anlægsbranchen været udfordret på mangel på kvalificeret arbejdskraft. I perioder i så høj grad, at det har bremset vækst, innovation og udvikling.

For at tiltrække den nødvendige arbejdskraft vil man fra politisk hold lempe reglerne for udenlandske medarbejdere.

Læs også: Ros til regeringens indsats for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft

Spørgsmål er, i hvor høj grad branchen er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, og om det overhovedet er muligt at tiltrække nok?

Udlændinge stod for 45 % af beskæftigelsesvæksten, og med en stigning fra ca. 6.800 til ca. 29.300 er udlændinge gået fra blot at udgøre 5,2% af bygge- og anlægsbeskæftigelsen til at udgøre 16,0 %.
Udlændinge stod for 45 % af beskæftigelsesvæksten, og med en stigning fra ca. 6.800 til ca. 29.300 er udlændinge gået fra blot at udgøre 5,2% af bygge- og anlægsbeskæftigelsen til at udgøre 16,0 %.

På baggrund af tal fra Danmarks Statistik har cheføkonom Martin Kyed, Prognosecenteret, analyseret tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft, og her viser det sig, at beskæftigelsesvæksten og dermed også produktionsvæksten i bygge- og anlægsbranchen siden 2010 afhang af en kraftig vækst i beskæftigelsen for udlændinge:

– Siden finanskrisen ramte branchen, er beskæftigelsen steget med imponerende 2,2 % årligt. Men alt det imponerende forsvinder, hvis vi piller de 0,9 ud, som udlændingene står for. Resten handler om almindelig genopretning siden 2010, siger cheføkonomen.

Med en gennemsnitlig ledighed på 2,2 % i 2023 for forsikrede i Din Faglige A-kasse er arbejdsudbuddet den begrænsende faktor for B&A-produktion, fortæller cheføkonom i Prognosecenteret.
Med en gennemsnitlig ledighed på 2,2 % i 2023 for forsikrede i Din Faglige A-kasse er arbejdsudbuddet den begrænsende faktor for B&A-produktion, fortæller cheføkonom i Prognosecenteret.

Mangler på faglærte vil stadig stige

Martin Kyed påpeger desuden, at den stigende beskæftigelse af udlændinge ikke har været på bekostning af danske faglærte, hvor ledigheden er faldet kraftigt siden 2010.

– Der er ingen tvivl om, at vi i længere tid har kørt på kapacitetsgrænsen i bygge- og anlægssektoren. Ledigheden blandt håndværkere kan nærmest ikke presses længere ned. Desværre viser fremskrivninger fra bl.a. SMVdanmark, at antallet af håndværkeruddannede i arbejdsstyrken vil falde i størrelsesordenen 5-9 % i det kommende årti. Så kapacitetspresset bliver kun større fremover.

– Så heldige er vi næppe

Med udgangspunkt i udviklingen for beskæftigede udlændinge i bygge- og anlægsbranchen siden 2010 vurderer Martin Kyed, at beskæftigelsen kan stige med yderligere med ca. 18.500 udlændinge de næste 10 år:

– I det optimistiske scenarie, hvor vi antager, at antallet af beskæftigede danskere og efterkommere i bygge- og anlægsbranchen ikke falder, vil 21 % af de beskæftigede i branchen om 10 år være født udenfor Danmark.

Læs også: Her styrtdykker byggeriet: “Lige så svagt som forventet”

– Men så heldige er vi næppe. Vi kan derimod forvente fald i antallet af beskæftigede danskere og efterkommere pga. pensionering af store årgange faglærte – og resten af Europa står i samme situation. Vi kan derfor ikke forvente at tiltrække udlændinge i samme tempo som siden 2010, siger Martin Kyed.

Relateret indhold