Byggeriet halter efter i København – sådan vil man hindre en rigmandsghetto

Der skal bygges flere billige boliger og bofællesskaber, hvis udbuddet skal følge med fremtidens efterspørgsel. Det vurderer politikere på baggrund af ny boligredegørelse fra Københavns Kommune.
Der er ca. 345.000 boliger i Københavns Kommune, hvoraf 19,1 % er almene boliger, ca. 30 % er private udlejningsboliger, ca. 22 % er ejerboliger og 28,2 % er andelsboliger. Foto: Gettyimages.

– Vi har en kæmpe udfordring med boliger i København – det ser vi igen sort på hvidt. Hvis ikke vi både får bygget flere andelsboliger, almene- og ejerboliger, så er jeg alvorligt bekymret for, at der i fremtiden ikke vil være boliger, der er til at betale for alle.

Sådan lyder reaktionen fra overborgmester Lars Weiss (S) på årets netop offentliggjorte boligredegørelse fra Københavns Kommune.

Læs også

Flere boliger, mere metro og grønne områder: Nu kan alle bidrage til Københavns udvikling

Redegørelsen viser bl.a., at antallet af familier (børnefamilier, enlige og par uden børn) siden 2006 steget med 90.000, men at der kun er opført boliger til omkring 60 % af dem. Dertil kommer, at København ventes at vokse med knap 120.000 nye borgere frem mod 2060, hvilket skaber et behov for 81.000 flere boliger.

Men de skal være til at betale, påpeger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), og her er særligt førstegangskøbere udfordret.

Ifølge redegørelsen kræver det en samlet årsindkomst på min. 740.000 kroner, hvis man vil købe en lejlighed på 60 m2 til 3 mio. kroner.

Læs også

Bygherreforeningen og Byggefakta går sammen om at øge indsigten i byggeriet

Gennemsnitsindkomsten blandt alle københavnere er 385.000 kroner.

– Vi skal have bygget flere billige boliger, så vi ikke ender med, at København bliver en rigmandsghetto. Men vi skal også bygge på nye måder til en ny slags fællesskaber, så flere kan gå sammen om at skabe det byggeri, de gerne vil have, og et byggeri, der er til at betale, så det ikke blot er de store ejendomsdevelopere, der bygger alt i København, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

Mere fleksible rammer for flere bofællesskaber

Boligredegørelsen viser også en tendens til, at ældre i gennemsnit bor på flere kvadratmeter end yngre:

I hver femte bolig på over 100 m2 bor en person over 60 år, og selvom de fleste ældre er tilfredse med deres store bolig, så vil hver femte gerne flytte på et tidspunkt.

Læs også

Økonom: Nybyggeriet ser ud til at gøre comeback

Her kan et alternativ til den store bolig være bofællesskaber, mener Lars Weiss og refererer til tallene:

Godt halvdelen af de adspurgte ældre i boligredegørelsen er interesserede i at bo i bofællesskab, og knap en fjerdedel foretrækker at flytte i bofællesskaber frem for andre boligformer:

– Bofællesskaber er vigtige for, at København også i fremtiden er en by, man kan bo i hele livet. Det giver fællesskab og samvær at bo tæt sammen som ældre såvel som unge københavnere, og det kan fungere som et vigtigt værn mod ensomhed blandt ældre. Derfor skal vi gøre det lettere at etablere senior- og aldersblandede bofællesskaber, siger han og vil ifm. den kommende Kommuneplan 2024 arbejde for nye og mere fleksible rammer for etablering af bofællesskaber.

Relateret indhold