Byggebranchen kan blive tech-giganternes akilleshæl

Amazon, Apple, Meta, Google m.fl. har sat Danmark øverst på ønskelisten i planlægningen af selskabernes datacentre til milliarder af kroner.
Datacenter set fra luften
For de største techselskaber driver kunstig intelligens udviklingen, men fremtiden afhænger af, om de kan udbygge deres datakapacitet hurtigt nok. Genrefoto: Gettyimages.

Grøn, stabil og robust strøm trækker techgiganterne til, og hvis de ikke allerede bygger eller har bygget et datacenter i Danmark, så er der store planer i pipelinen.

Det fortæller seniorøkonom Lasse Lundqvist fra Prognosecenteret, der har kigget Hubexos projektdatabase igennem for byggerier er typen datacenter.

Læs også

Nyt bykvarter skal gøre København til epicenter for innovation

– Der er udsigter til stor vækst i byggeaktiviteten i denne kategori i nærmeste fremtid, siger Lasse Lundqvist og uddyber:

– Inden for de næste par år vil der blive sat gang i datacenterbyggeri i stor skala over hele landet. Jord skal flyttes, beton skal støbes, og nye energianlæg skal kobles på nettet. Det er milliardinvesteringer i både bygninger og energianlæg- og infrastruktur.

Byggeri tager tid

Værdien af de største amerikanske techselskaber – Mag7 – er eksploderet, og aldrig har så stor en del af verdens finansielle markeder været koncentreret i så få virksomheder.

Læs også

Stort potentiale: Selskaber vil opføre datacenter i energipark

Kunstig intelligens driver udviklingen, men fremtiden afhænger af én ting: Om de kan udbygge deres datakapacitet hurtigt nok.

– Regnekraft kræver byggeri – og her er byggebranchen helt central. Problemet er, at byggeriet tager tid, og det går slet ikke i samme tempo som teknologien, forklarer Lasse Lundqvist.

Kan blive flaskehalsen

Hver fjerde byggevirksomhed i Danmark mangler arbejdskraft, og i anlægsbranchen – som skal levere strøm og infrastruktur til de krævende datacentre – er det hver tredje.

Læs også

Sampension vil bygge et 8.000 m2 stort datacenter i Esbjerg

Ifølge Lasse Lundqvist er konsekvensen klar:

– Projekter udskydes, tidsplaner skrider, og kapaciteten er presset i bund. Det kan få konsekvenser for tech-virksomhederne og betyde, at vækstpotentialet ikke indfries. I byggebranchen kommer de beskæftiget allerede langvejs fra for at arbejde på danske byggepladser.

Læs også

Sender landstrømsanlæg i udbud: ”Vi vælger at gå forrest”

Relateret indhold