Byg-Erfa: Stop brugen af MgO-plader

Brugen af vindspærreplader med magnesiumoxid kan medføre store fugtproblemer.
Fugtaftegning på træskelet som følge af kontakt med MgO-plade. Foto: byg-erfa.dk
Fugtaftegning på træskelet som følge af kontakt med MgO-plade. Foto: byg-erfa.dk

Om Byg-Erfa

  • Fonden Byg-Erfa er en uafhængig organisation, der har som formål at medvirke til øget teknisk kvalitet i byggeriet gennem indsamling, bearbejdning og formidling af byggetekniske erfaringer til brug for alle, der beskæftiger sig med projektering, udførelse og bygningsdrift.
  • Byg-Erfa-bladene redegør for konstaterede byggetekniske problemer i praksis og forklarer, hvordan disse kan udbedres i eksisterende bygninger og undgås ved fremtidigt byggeri.
  • På byg-erfa.dk findes en oversigt over alle Byg-Erfa blade samt priser for abonnement og temamapper.

Byg-Erfa advarer nu mod at bruge vindspærreplader med magnesiumoxid – som også kaldes MgO-plader. Pladerne er ellers gennem en håndfuld år blevet brugt i stort omfang som vindtæt afdækning.

Advarslen kommer i et erfaringsblad, som Byg-Erfa netop har udgivet, og konklusionerne er draget som følge af laboratorieundersøgelser og besigtigelse i skaderamte bygninger. Her har man set, at en del af disse meget udbredte vindspærreplader suger fugt fra udeluften, hvorefter saltholdigt vand udskilles og driver ned ad konstruktionerne.

Problemer skal klarlægges

Det giver risiko for både skimmelvækst, trænedbrydning, misfarvninger og korrosion på metaldele – eksempelvis skruer, beslag og stålskelet – når vandet efterfølgende drypper af bag facadebeklædning og opfugter bagvedliggende konstruktioner.

Derfor anbefales det, at vindspærrepladerne ikke anvendes, før problemerne er klarlagt.

I det nye erfaringsblad “Fugtsugende vindspærreplader”, som er tilgængeligt på byg-erfa.dk, forklares årsagerne, og der vises også eksempler på fugtproblemerne.

Bladet indgår som en del af Byg-Erfas byggetekniske tema om Bygningsfacader.

Forzinket profil - hvorpå facadebeklædningen er monteret. Profilet er korroderet på anlægsflade mod vindspærrepladen. Foto: Foto: byg-erfa.dk
Forzinket profil – hvorpå facadebeklædningen er monteret. Profilet er korroderet på anlægsflade mod vindspærrepladen. Foto: Foto: byg-erfa.dk

Relateret indhold