3. januar kunne Langeland Kommune løfte sløret for, at man har købt en ægte øjebæ.
Det skriver fyns.dk. Hensigten er imidlertid at slippe af med den igen hurtigst muligt. Pengene er nemlig på plads til en nedrivning. Staten har givet tilsagn om tilskud, og tilladelsen ligger klar efter et længere tovtrækkeri med Byfornyelsenævnet, som blev inddraget i sagen, da den nu tidligere ejer klagede over kommunens kondemnering af bygningen.
Når man fjerner bærende kulturarv, kommer der meget let noget ligegyldigt i stedet for.
Direktør Lars Autrup Arkitektforeningen
En enkelt lille hage er der dog ved projektet. Pengene til købet af de maltrakterede mursten er endnu ikke bevilliget af kommunen. Derfor vil borgmester Tonni Hansen (SF) heller ikke ud med, hvad prisen landede på.
– Nej, det skal igennem økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen først, siger han til fyns.dk.
Bevaringsværdig
Sagen har kastet skygger i mange år. Allerede i 2010 havde man planer om at nedrive bygningen på Spodsbjergvej, som senest blev benyttet til pelsberederi, men som både har ageret garveri og bryggeri.
Bygningen er som flere andre fabrikker fra slutningen af det 19. århundrede holdt i historicistisk stil. Sukkerfabrikken i Stege er et andet eksempel. Men hvor man på Møn har valgt at renovere og bevare, mener Tonni Hansen ikke, det er realistisk i Rudkøbing.
– Det er da en flot bygning, men skal den bevares, skal den rives ned og genopbygges, og det tror jeg ikke, der er nogen, der har råd til, siger han.
Arkitekter i brechen
Hos Arkitektforeningen maner direktør Lars Autrup til besindighed. Uden at henvise til bryggeriet i Rudkøbing, forklarer han, at kommunerne generelt set skal huske at være påpasselige med deres gamle bygninger.
– Gamle købstæder, som er udfordret på demografi og økonomi, skal tænke sig rigtig godt om, når det kommer til fjerne bærende kulturarv. Når man fjerner den, kommer der meget let noget ligegyldigt i stedet for, siger han og uddyber, at når det kommer til historicistiske bygnigner i særdeleshed, er der muligheder.
– Det fantastiske ved de gamle fabriksbygninger er, at de er bygget med udgangspunkt i robusthed og fleksibilitet. Det er unikke rammer, som man ikke får mage til i et moderne hus, og de tager glimrende imod nye funktioner. I byer som Ribe og Christiansfeld har man formået at løfte de historiske bygninger til gavn for begge områder, siger han.
