Frem til efteråret skal installatørerne svinge ind på DSB?s store parkeringsplads i Valby, når de skal købe VVS-komponenter. Her har Brødrene Dahl etableret en avanceret midlertidig butik, mens den gamle butiksbygning på nabogrunden rives ned og et nyt butikskoncept skyder op.
Brødrene Dahl har siden 1953 været på adressen, der med sin ideelle placering besøges af mange installatører. De kan se frem til et endnu større sortiment og endnu bedre service, når den nye butik står klar til efteråret.
– Brødrene Dahl har et renoveringsprogram, hvor vi løbende bygger om og renoverer vores butikker, så de er tidssvarende og imødekommer kundernes behov. I Valby har vi valgt at bygge helt nyt, fordi den eksisterende bygning ikke kan bringes op på det niveau, vi ønsker. Den nye butik bliver lys og med et åbent butiksmiljø, hvor medarbejderne kan have en væsentlig tættere kundekontakt, siger Søren Kruhøffer, kædechef i Brødrene Dahl.
Med sine 800 kvm. bliver den nye butik en anelse mindre end den eksisterende. Alligevel bliver der plads til et større sortiment. Der kommer 7.500 varenumre på hylderne i den nye butik.