Hvordan læses den sociale materialepyramide?
- – Den sociale pyramide kan bruges til at aflæse forskellige materialetypers sociale risici. Risikoen er afhængig af to dimensioner: Den geografiske lokation og selve produktionen/ udvindingen af råmaterialer.
- – Materialerne i toppen af pyramiden udgør et ‘hotspot’ for dansk byggeri – vel at mærke, hvis materialerne kommer fra områder med høj risiko. Det gør de som oftest men ikke altid.
- – Man skal således sammenholde materialet (i den grå pyramide) med produktionslokationen (i de røde felter til højre).
- Hvordan anvendes den sociale materialepyramide?
- – Man kan både bruge pyramiden som tommelfingerregel og som et styringsværktøj til at identificere de største risici ved materialer/komponenter i et bestemt byggeri og dermed afbøde risikoen fra de konkrete materialer ved at finde tilsvarende materialer fra en lokation med mindre risiko eller finde et alternativt materiale.
- Det er ikke altid den bedste sociale løsning at skifte leverandør
- – Der er forskellige strategier, som anbefales, alt efter hvilken social påvirkning der er tale om. F.eks. kan et leverandør-boykot ikke nødvendigvis anbefales, når der er tale om børnearbejde, da det kan have større konsekvenser for børnene, deres familier og det lokale samfund at boykotte end det kan have at lade dem fortsætte deres arbejde.
- – Andre strategier kan være at undersøge/besøge den konkrete leverandør og vurdere de faktiske forhold, hvis der er høj risiko. Hvis det viser sig, at arbejdsforholdene ikke lever op til kravene, kan man forsøge at presse leverandøren eller indgå et samarbejde om at forbedre forholdene.
- Kilde: Mia Heide
Social bæredygtighed bør tages med i overvejelserne, når der skal indkøbes materialer til byggeriet, mener bæredygtighedsspecialist hos Niras, Mia Heide, der er i gang med sit ph.d.-projekt om Absolut Bæredygtighed.
I den sammenhæng har hun udarbejdet Den Sociale Materialepyramide – et værktøj, der i fremtiden skal hjælpe byggebranchen med at blive mere socialt bæredygtig ved ikke kun at kigge på materialernes klimaaftryk men også på, hvordan, under hvilke forhold og hvor de er produceret.
Mia Heide har været ansat i Niras siden 2019 og var inden da to år hos Ørsted. Hun er uddannet bachelor og kandidat fra DTU i bygningsdesign og har udgivet videnskabelige artikler om hhv. CO2-grænser for byggeri og absolut bæredygtighed. Dertil har hun deltaget i tilblivelsen af bogen Byggeriets doughnut.
Læs mere om Den Sociale Materialepyramide her.
Hun har en stor viden om bl.a. livscyklusanalyser, klima- og miljøopgørelser, sociale risici og CO2-reduktionspotentialer, og da hun for godt og vel tre år siden gik i gang med de indledende faser af Ph.d.-projektet om absolut bæredygtighed, fandt hun ud af, at eksempelvis tvangsarbejde hos materielleverandører fortsat finder sted – det på trods af, at ingen efter sigende støtter det.
– Det kan ikke passe, at alle fraskriver sig ansvaret. Der er ingen, der tjekker, og så bliver man ikke klandret for det. Jeg tror på, vi kan gøre noget, der er bedre end det, siger Mia Heide om hendes indledende motivation for at skabe Den Sociale Materialepyramide.
Tvangsarbejde finder stadig sted
Med inspiration fra Det Kongelige Akademis Materialepyramide har hun nu opbygget et lignende værktøj, der kan starte dialogen om de sociale aftryk fra byggeriet, på sammen måde som Materialepyramiden sætter fokus på materialers klimaaftryk.
Her har hun målt på fem hovedkategorier: Arbejdsrettigheder, Sundhed- og sikkerhed, Samfund, Regering og Fællesskab.
Læs også: Ud med cementmørtel – ind med genanvendte mursten
Under hovedkategorierne er der 28 forskellige sociale risici, herunder børnearbejde, tvangsarbejde, korruption, lønforhold, arbejdsskader, lighed mellem køn, ytringsfrihed, adgang til sundhedsydelser samt adgang til drikkevand og elektricitet i de lokale områder.
Mia Heide mener, at branchen med fordel kan anvende Den Sociale Materialepyramide og Materialepyramiden i et givende samspil, så branchen kan få et mere holistisk blik på bæredygtighed i byggeriet.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';