Hvis man skal komme med et godt råd til eksempelvis de danske virksomheder, der overvejer at etablere sig i og agere i den grønlandske byggebranche, må det være, at det kræver et særdeles godt lokalkendskab. Både til den lokale lovgivning og ikke mindst til de lokale klimaforhold. Man har hørt om virksomheder, der tror, at Grønland blot er en nordlig region af Danmark, men intet kunne være mere forkert.
Hvis man eksempelvis kigger på det Bygningsreglement, der gælder for Grønland, er det ikke opdateret siden 2006. Det er det så på vej til at blive nu, og efter en indledende høring for to år siden, skal en ny høring finde sted hen over årsskiftet. I sin grundlæggende form kan det godt minde om det Bygningsreglement, der gjaldt i Danmark i 2015, men der er markante forskelle, hvilket kommer til udtryk ved den måde, man bygger på i arktisk klima. Det nye reglement forventes sat i kraft i sommeren 2024.
Nye og skrappe energikrav
– Det vil blive opgraderet på især tre væsentlige områder. For det første vil kravene til energiforbruget i nyt byggeri blive skærpet, når det f.eks. gælder varme og ventilation. Hensigten er at reducere energiforbruget i nyt byggeri med op til 25-30 %, siger Janus Køster, der er sektionsingeniør i Selvstyrets Departement for Boliger og Infrastruktur. Det lyder som barske krav, men han føjer til, at det er krav som byggebranchen nu selv bakker op om.
– Sådan var det ikke tidligere, men der er jo en voksende bevågenhed omkring byggeriets CO2-aftryk, siger Janus Køster videre. Han føjer til, at et andet indsatspunkt vil være ambitionen om at reducere risikoen for fugt og skimmelsvamp i nyopført byggeri. Det er for nærværende et stort problem, og derfor vil det fremadrettet blive sådan, at bygherre skal kunne dokumentere, at der ikke er fugt og skimmelsvamp i byggeriet, eller umiddelbar risiko herfor, når boligerne lejes ud.
Kommer under EU-standard
Et tredje punkt, der i høj grad også får betydning for byggeriet, er, at i stedet for at basere sig på gamle, danske normer i forbindelse med de statiske beregninger for et byggeri, er der nu behov for, at byggeri i Grønland bliver underlagt den fælles europæiske standard, de såkaldte Eurocodes. Det betyder, at der vil blive udarbejdet nationale grønlandske annekser til Eurocodes, så selv om Grønland ikke er med i EU, kommer europæiske regler altså også til at gælde her.
– Det er der flere årsager til. For det første er der behov for mere kontrollerede forhold og mere ensartede regler. For det andet betyder den teknologiske udvikling, at vi er nødt til at følge med, da vi har nogle it-mæssige og beregningsmæssige udfordringer, hvis ikke vi opgraderer og følger med tiden, siger Janus Køster videre. Det hænger blandt andet også sammen med det faktum, at det er planen er de grønlandske statikere i fremtiden skal være certificerede, og så er man nødt til at følge med såvel tiden som standarderne.
Statikere skal nu certificeres
Han føjer til, at det samtidig vil lette presset på de kommunale byggesagsbehandlere, når en certificeret statiker først har sagt god for et byggeri. Yderligere et krav bliver, at alt nybygget boligbyggeri skal være forsynet med røgalarmer, og Robert Høegh, der er kontorchef i anlægsafdelingen i Selvstyrets Departement for Boliger og Infrastruktur, synes ligeledes, det er ved at være tiltrængt, at Bygningsreglementet får en opdatering.
– Blandt andet fordi klimaforandringerne i høj grad stiller stadig mere ekstreme krav til vind- og vandtæt byggeri, ikke kun nå det gælder tage, men også når det gælder facader. Stadig kraftigere vinde betyder nogle gange, at det stort set regner vandret, fortæller Robert Høgh. Han understreger dog, at forholdene kan være meget forskellige alt efter, hvor i Grønland man bygger, så kendskab til lokale forhold er en nødvendighed.
Tør ikke bygge på løs jord mere
Endnu en tendens i grønlandsk byggeri, som ligeledes skyldes klimaforandringerne, er at man i stadig højere grad undgår fundering på løs jord. I takt med, at permafrosten forsvinder, er risikoen ganske enkelt for stor, hvorfor man i dag foretrækker at bygge på fjeld. Hvis ikke man kender til de mange forskellige udfordringer, byggeriet møder i Grønland, kan det altså være ganske svært at etablere sig med succes i landet.
Grønland rummer ifølge Robert Høegh 17 større byer samt 54 bygder, og selv om han fortæller, at man i Grønland altid har været nødt til at tage klimaet seriøst i byggebranchen, er forholdene altså meget anderledes nu – så meget store regionale samt lokale forskelle, betyder, at det som nytilkommen byggevirksomhed i Grønland vil være en rigtig god idé at indgå partnerskab med en eller flere lokale aktører som kender til de udfordringer der er i byggeriet.
Stor forskel på øst- og vestkysten:
Grønlands udstrækning er stor. Der er betydelig forskel på Syd- og Nordgrønlands klima, og der skal således tages hensyn til lokale, klimatiske- og logistiske forhold ved planlægning af byggeri. Som eksempel kan nævnes, at de forskellige vindbelastningskrav for fastsættelse af vindhastighed og hastighedstryk, en bygning skal kunne modstå, er meget forskellig afhængig af hvor i landet der bygges.
Eksempelvis skal der i byggeri på vestkysten beregnes for vindhastigheder på mellem 45 og 50 m/sek. (vindhastighedstryk på mellem 1,2 og 1,5 kN/kvm). I Østgrønland skal der regnes med vindhastigheder på ca. 60 m/sek. ( (vindhastighedstryk på 2,4 kN/kvm).
