Kort om Swedoor Jeld-wen
- Jeld-wen Northern Europe er en del af den amerikanske dørproducent Jeld-wen Windows & Doors, der har aktiviteter på fire kontinenter. I Skandinavien markedsføres vores produkter under varemærket Swedoor.
- Jeld-wen Northern Europe er også Europas ledende inden for produktion og markedsføring af døre. Virksomheden har 17 salgs- og produktionsenheder i syv lande, hvor mere end 2.700 medarbejdere arbejder for at realisere en vækststrategi, som skal gøre Jeld-wen markedsledende.
- Northern Europe omsætter samlet for mere end 300 mio. EUR årligt.
Flere af landets førende arkitekter kombinerer træ og glas, når fremtidens bæredygtige arkitektur skabes på tegnebrættet. Det er erfaringen hos dørproducenten Swedoor, som oplever en stigende efterspørgsel på denne sammensætning.
Udviklingen inden for glasteknologi har gjort glas til et anerkendt byggemateriale på lige fod med træ, hvilket gør begge materialer meget eftertragtet i byggebranchen, hvor fokus på miljø og bæredygtige aspekter har skabt en stor trend.
Arkitekter vil nødigt ud i et kunstigt miljø. Vi er mere begejstrede for den ægte vare, og det ser vi også hos vores kunder, som udvælger materialer med stor omhu. Og kan vi skabe bygninger, som stadig står her om 100 år, så har vi jo skabt en bæredygtig perle og samtidig værnet om miljøet.
Glenn Elmbæk, arkitekt MAA og partner hos Arkitema Architects
Det er især brugen af glaspartier til indvendig afskærmning, der er stor efterspørgsel på fra domicil- og prestigebyggerier samt undervisningsmiljøer, oplyser Brian Skovmand, som er produktchef hos Swedoor.
– Mange arkitekter inddrager glas og træ i stort omfang, og her passer vores træglaspartier godt til designet. Vi er nemlig både FSC- og PEFC-certificeret, og det er med til at signalere, at vi er en virksomhed med fokus på bæredygtighed, siger han.
“Den ægte vare”
Der er mange parametre, der spiller ind, når arkitekterne sætter stregerne på tegnebrættet. En af de vigtigste er bæredygtighed, og det er blandt andet årsagen til, at glas og navnligt træ har vundet stort indpas.
– Glas har været populært længe, og det går ikke af mode foreløbig. Derimod er produkter af træ blevet mere trendy, og det er dels, fordi træ er miljøvenligt og kan fremstilles med lavere energiforbrug og CO2-udledning end syntetiske materialer – og så er træ bare flot at se på og rart at røre ved, siger Glenn Elmbæk, der er partner og arkitekt MAA hos Arkitema Architects.
Han lægger stor vægt på, at det er blevet mere moderne at anvende naturlige materialer, når fremtidens arkitektoniske perler bliver til frem for at vælge syntetisk fremstillede materialer.
– Arkitekter vil nødigt ud i et kunstigt miljø. Vi er mere begejstrede for den ægte vare, og det ser vi også hos vores kunder, som udvælger materialer med stor omhu. Og kan vi skabe bygninger, som stadig står her om 100 år, så har vi jo skabt en bæredygtig perle og samtidig værnet om miljøet, siger Glenn Elmbæk.
Brian Skovmand fra Swedoor forudsiger også, at de naturlige byggematerialer vinder mere frem både i Danmark og internationalt, og hverken han eller Glenn Elmbæk er i tvivl om, at byggematerialer af træ tegner et bæredygtigt billede af fremtidens byggeri.
