Antallet af DGNB-certificerede bygninger i Danmark stiger, og der udkommer nu manualer til flere typer byggeri. Certificeringen sikrer bæredygtigt fokus gennem byggeprocessen og en bedre økonomi i driftsfasen, fremhæver ingeniør og DGNB Auditor Carina Svejstrup Hedevang fra Rambøll til Troldtekts hjemmeside.
Der er mange bolde i luften, før man kommer i mål med sin DGNB-certificering. Og på kort sigt er der typisk også lidt flere omkostninger.
– Selve certifikatet koster penge. Desuden er byggematerialer, som lever op til de bæredygtige kriterier, nogle gange – men ikke altid – dyrere end alternativerne. Endelig vil der være et honorar til auditoren, forklarer Carina Svejstrup Hedevang til troldtekt.dk.
Tjenes ind på den lange bane
Hun er ingeniør i Rambøll og en af Danmarks foreløbigt 19 DGNB-auditorer. Derfor ved hun, at de ekstra investeringer lønner sig i længden.
Også flere bygherrer har fået øjnene op for værdien, siden Green Building Council Denmark i 2012 lancerede DGNB i en dansktilpasset udgave. 10 bygninger er certificeret, 9 er præcertificeret, og flere er på vej, oplyser Green Building Council Denmark, som udsteder certifikaterne.
Når Carina Svejstrup Hedevang med stor sikkerhed kan sige, at en certificering tjener sig ind på den lange bane, skyldes det, at totaløkonomi vægter som en central del af kriterierne i DGNB. 22,5 procent helt specifikt.
– I manualen for kontorer regner man med en levetid på 50 år. Vælger du et materiale, som forventes at holde i 20 år, skal der indregnes omkostninger i byggeriets år 0, 20 og 40. Vælger du et materiale, der holder i 25 år, er der kun udgifter i år 0 og 25. Så fokus på byggematerialer giver point og en sundere økonomi i driftsfasen. På samme måde vægter det, hvor mange ressourcer der for eksempel skal bruges på rengøring af bygningen.
Danne erfaringer
Indtil videre er der i Danmark kun certificeret bygninger i kategorierne bronze og sølv, mens det første guldcertifikat endnu ikke er udstedt.
– Bygherren skal leve op til markant skrappere krav for at gå fra sølv til guld. Det kræver, at han betaler for, at auditoren bruger mange timer på at skaffe dokumentation inden for især miljørisici i byggevarer. Og selv med et højt timeforbrug er det ikke sikkert, at byggeriet kan opnå guld, siger Carina Svejstrup Hedevang til hjemmesiden.
Hun peger på, at byggevareproducenter skal blive bedre til at dokumentere, hvordan deres produkter bidrager med point til DGNB. Noget af dokumentationen er svær at levere, da flere punkter i DGNB stadig tager udgangspunkt i tyske krav, men ifølge auditoren er der også tekniske fakta, som mange producenter burde have bedre styr på.
– Desuden skal arkitekter, ingeniører og entreprenører danne sig erfaringer med certificeret byggeri. Det er allerede nemmere at arbejde med DGNB, anden gang man prøver det, påpeger Carina Svejstrup Hedevang.
