Om byggeriet
- I Farum binder man to eksisterende bygninger sammen med et to-etagers kontorbyggeri.
- Der er tale om i alt 386 kvadratmeter konstrueret af 80 bærende CLT-elementer.
- Byggeriet er isoleret med murbats og rockwool, mens det er beklædt med grå mursten.
- Prisen holder Adserballe og Knudsen under bæltet, men det er kommet til verden på lidt over et halvt år.
FARUM: Bruuum. Lyden af et bor, der bliver drevet igennem en væg, larmer lidt. Duften af nyt træ er markant, og man ser lange, skinnende ventilationsrør glide fra rum til rum. For hos Adserballe & Knudsen har man valgt at have synlige installationer i sit nye byggeri, der binder hovedkontorets to eksisterende bygninger sammen.
Men til januar standser boret. Og det eneste “power tool”, man fremover vil kunne høre, er computermusens klikken. Næsten alt er på plads på de 386 nye kvadratmeter, forklarer projektleder Per Nielsen, som har ansvaret for konstruktionen. Man har valgt Cross Laminated Timber – såkaldt CLT – til de bærende konstruktioner. Og det er der en grund til:
– Vi vil vise, at CLT er vejen frem. Der er masser af byggerier, hvor man med fordel kan benytte træelementer i stedet for beton, som man også kan se i vores byggeri, siger Per Nielsen.
Som fagmand synes han arbejdet med det relativt nye byggeelement er interessant.
– Jeg har mødt mange kollegaer, som er kisteglade for CLT og siger, at de aldrig vil arbejde med andet igen. Det er en mulighed for at være med til at formgive et byggeri, som tidligere var forbeholdt betonfolk, siger han.
Byggeriet i Farum bliver rejst med murværk som skalmur, men det er for æstetikkens skyld, lyder det. Det skal passe til omkringliggende byggeri.
FSC hele vejen
Det er kun tre år siden, at Adserballe & Knudsen lukkede den første aftale med sin leverandør. Cross Timber Systems er navnet, og det er lettiske Skonto Group, der står bag.
Hos A&K er man sikker på, at skovningen sker bæredygtigt. CLT-elementerne er konstrueret af FSC-mærket træ, og det giver god samvittighed – men der er andre fordele end at behage Jesper Fårekylling, forklarer kommunikationschef hos Adserballe & Knudsen Ane Vestbjerg.
– For os er CLT idealisme, som møder forretning. I dag er bæredygtighed “big business”, og jo hurtigere man kommer i gang, jo større bliver forspringet til konkurrenterne, siger hun og viser rundt på byggeriet, der når op i to etager.
Hun nævner nogle af de fordele, som CLT ifølge hende har fremfor eksempelvis beton og stål.
– Der er miljømæssig bonus. Man ophober CO2 i byggeriet i stedet for bruge CO2-forbrugende byggematerialer. Desuden kan elementerne, fordi de er lette, transporteres på færre lastbiler og løftes af mindre kraner, lyder det.
Lærer hele vejen
Indtil videre har Adserballe og Knudsens erfaringer med CLT begrænset sig til byggeriet af cirka 150 boliger for Boligselskabet Sjælland. Derfor er der også stadig masser at lære. Men én ting har man fastnaglet til indersiden af hjernebarken på såvel tømrere som projektchefer. Der skal ligge en fugtstrategi, før man sætter hammer til søm. Per Nielsen forklarer:
– Det er sandt, at der er risiko for skimmel i træbyggeri – som i alt andet byggeri. Men kun hvis man gør arbejdet dårligt. Hvis man gør som vi: Sørger for tilstrækkelig afdækning af endetræ og vandrette flader, sørger for eksempelvis at klodse vægge op fra betonfundamentet samt sikrer monitoreret udtørring, så er der ikke større risiko for fugt i CLT end i beton, siger Per Nielsen.
Projektchefen håber da også, at der bliver samlet op på de erfaringer, som Adserballe & Knudsen har gjort sig, i andre grene af branchen.
– Det kunne være herligt, om flere kom med på vognen og begyndte at bygge i træ. Det er den måde, vi bedst udvikler byggeriet på, siger han.
– Så vi ser gerne, at lovgivningen følger med og gør det nemmere at udbrede CLT. Derfor hilser vi også ny bæredygtighedsregulering velkommen, lyder det opsamlende fra Ane Vestbjerg.
