Åbner laboratorium til test af branddetektering: ”Det gør en markant forskel”

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut åbner nyt laboratorium og testområde til test af branddetekterings-systemer. Det skal gøre det lettere at få nye produkter på markedet.
- Processen bliver hurtigere og mere effektiv, og det forkorter time-to-market for både danske og internationale detekteringsprodukter, siger Mathias Revall Delcomyn, der er daglig leder af Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts 'Fire Detection Test Lab'.

Det kan være svært for producenter af branddetekteringssystemer at få nye produkter på markedet.

Producenterne har manglet ét sted, hvor de både kunne få testet og certificeret (CE-mærket) deres produkter.

Derfor har de skullet væbne sig med tålmodighed pga. kapacitetsmangel og ventetid på test – og efter testen har de skullet finde et certificeringsorgan, der kunne certificere de testede produkter, så disse kunne opnå den nødvendige CE-mærkning.

Læs også

Efter Børsen-branden: 5 bud på bedre brandsikring af historiske bygninger

Det vil Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) nu ændre på med et nyt laboratorium og et nyt akkrediteret testområde.

Hurtigere i mål

DBI har således etableret Nordens første laboratorium til akkrediterede tests af detekteringssystemer.

’Fire Detection Test Lab’ hedder det nye laboratorium, der kan teste en række produkter som f.eks. optiske røgdetektorer, termodetektorer, brandpaneler, forsyningsenheder til brandpaneler og brandtryk.

Læs også

Züblin gentænker branddokumentation: Alle parter skal kunne arbejde ud fra samme grundlag i hele projekteringsfasen

– Det gør en markant forskel for producenterne, at vi arbejder under samme tag, siger Mathias Revall Delcomyn, der er daglig leder af det nye testlaboratorium, og fortsætter:

– Processen bliver hurtigere og mere effektiv, og det forkorter time-to-market for både danske og internationale detekteringsprodukter. Med etableringen af det nye laboratorium kan vi også reducere ventetiden på test og hjælpe kunderne hurtigere i mål.

Det nye testudstyr består af en røgtunnel, kabiner til varme- og kuldetests, en stød- og vibrationsenhed, et gaskabinet samt et ’Fire Test Room’, hvor detektorerne udsættes for ild og røg.

Relateret indhold